Pædagogisk Tilgang
Vi har fokus på, at understøtte og skabe optimale rammer for det gode børneliv, ved at skabe ro, nærvær, omsorg og tryghed i hverdagen for alle børn. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på kommunikation, dialog og relationer.
Vores kerneopgave
Vi arbejder pædagogisk ud fra Esbjerg kommunes Børn- og unge politik
Vores kerneopgave er at fremme og støtte børnene i deres trivsel, udvikling, læring og dannelse i samarbejde og dialog med jer som forældre.
Vi har fokus på at skabe en tryg og overskuelig hverdag med nærværende voksne, hvor børnene lærer fra de kommer til de går. Det kan både være gennem planlagte aktiviteter, leg og hverdagsrutiner.
De pædagogiske læreplaner
I vores tilgang tager vi udgangspunkt i de pædagogiske lærerplaner:
1. Barnets alsidige personlige kompetencer
2. Sociale kompetencer
3. sproglig udvikling
4. Krop og bevægelse
5. Natur og Naturfænomener
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske aktiviteter (eksempler)
For at kunne arbejde målrettet med vores læreplaner, inddeler vi ofte børnene i mindre grupper. Disse grupper kan være sammensat på forskellige måder fx ud fra alder, udvikling og interesser.
Vi samarbejder også på tværs af stuer.
De kommende skolebørn, vil i løbet af det sidste år i børnehaven, være sammen i en ”førskolegruppe”.
Vi tilrettelægger børnenes hverdag med udgangspunkt i at skabe læringsmiljøer for børnene, der inspirerer til leg og fordybelse.
Vi er meget opmærksomme på, at leg, kreativitet, relationer, børnefællesskaber og børnenes stemme inddrages i hverdagens pædagogiske praksis.