Politikker og strategier
Her har vi samlet politikker og strategier for Boldesager Skole. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalet.
Værdigrundlag og ordensregler
Boldesager Skoles værdigrundlag og ordensregler danner rammen for, hvordan vi gerne vil have, at elever og voksne omgås hinanden i skolens fællesskaber.
Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og ordensregler understøttes Esbjerg Kommunes børnesyn.
Værdigrundlag
På Boldesager Skole skal vi alle opleve skolen som et læringssted med høje forventninger, tilpassede udfordringer og positive relationer i et trygt læringsmiljø. Det betyder, at vi alle:
- viser hensyn og respekt over for hinanden
- passer på skolens bygninger og inventar
- drager omsorg for hinanden, så alle oplever tryghed og trivsel
- møder hinanden med en omgangstone, der er karakteriseret ved tolerance og gensidig respekt
- møder til tiden og er velforberedte til undervisningen
Samværsregler og karaktertræk
Til understøttelse af værdigrundlaget arbejder vi på Boldesager Skole med vores 7 karaktertræk og 4 samværsregler:
Empati, engagement, nysgerrighed, optimisme, selvkontrol, vedholdenhed og værdsættelse samt ”Sammen er vi bedst”, ”Her der rart for alle”, ”Stop betyder stop” og ”Her er det de voksne, der bestemmer”.
Ordensregler
Boldesager Skoles ordensregler bygger på skolens samværsregler og karaktertræk og skal sikre en god og tryg skole for alle.
Det betyder, at vi alle:
- viser hensyn og taler og skriver pænt til og om andre
- har en god omgangstone, hvor vi taler respektfuldt til og om hinanden
- rydder op efter os selv og behandler skolens inventar, bøger og computere med respekt
Eleverne skal rette sig efter de anvisninger, som lærere, pædagoger og andre voksne i skolen giver.
Vi tolererer ikke mobning på Boldesager Skole og der gribes ind, hvis mobning konstateres. I tilfælde af sager om mobning henvises der til Boldesager Skoles antimobbepolitik.
Mobiltelefoner og Smartwatch er ikke tilladt i undervisningen, medmindre det pædagogiske personale har givet specifik tilladelse hertil. Elevernes mobiltelefoner og Smartwatch samles ind ved dagens start og opbevares aflåst indtil dagen afsluttes. Der henvises til skolens mobil- og skærmpolitik.
Rygning i skoletiden er ikke tilladt for hverken elever eller voksne. Dette gælder ligeledes for e-cigaretter og indtagelsen af tyggetobak, snus mv.
På Boldesager Skole accepterer vi ikke vold og trusler. I den forbindelse bruger vi Socialstyrelsens definition på vold:
” Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt”
Hvis elever overtræder værdiregelsættet eller ordensreglerne:
- Hvis elever overtræder værdiregelsættet, ordensreglerne eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, skal der iværksættes foranstaltninger i henhold til ”Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen nr. 1951 af 11/12 2020”. Se bekendtgørelsen her: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (retsinformation.dk)
- Hvis en elev forvolder skade på skolens ting, skal der altid være en konkret stillingtagen i forhold til håndtering i hvert tilfælde. Hvis skaden sker enten som simpel eller grov uagtsomhed eller forsætligt, er eleven ansvarlig og kan afkræves erstatning. I henhold til ”Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar” https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192382
kan krav også rettes mod den/de, der har forældremyndigheden. Som forældre skal man være opmærksom på, at Esbjerg Kommune ikke har en ansvarsforsikring for elever.
Implementering af princippet:
1. Skolelederen drøfter princippet løbende med medarbejdere og bestyrelse
2. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere
3. Skolelederen implementerer princippet
4. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet
5. Ordensreglerne drøftes hvert år i klasserne ved skoleårets opstart
Revideret og godkendt på SB møde 29.09.25
Mobil- og skærmpolitik for Boldesager Skole
Skolens skærmpolitik tager udgangspunkt i undervisningsministeriets nyeste anbefalinger om børns skærmbrug. Helt overordnet omfavner vi som skole det bedste fra den digitale
verden, men har samtidig fokus på at skabe en balance mellem digital og analog
undervisning, samt at begrænse distraktioner så eleverne kan fokusere på det faglige og sociale.
Vi vil på Boldesager Skole gerne understøtte en positiv digital dannelse af elever. Vi tror på at klare og tydelige retningslinjer omkring anvendelsen af digitale teknologier i skoletiden giver vores elever mulighed for at fordybe sig og være til stede i undervisningen.
Mobiltelefoner:
For alle elever gælder det, at mobiltelefoner, smartwatch og andre devises, afleveres i mobilhotellet ved skoledagens start i slukket eller lydløs tilstand. Personalet sikrer og låser elevernes devises inde.
Eleverne vil ved skoledagens afslutning, få udleveret deres opbevarede genstande igen.
Hvis mobiltelefonen indgår i undervisningen, er det underviseren, der fastsætter reglerne herfor. Det er underviseren, der henter mobilhotellet og sørger for at indsamle telefonerne efter endt brug.
SFO:
For børn i SFO’en gælder de samme regler. Telefonen bliver i mobilhotellet indtil barnet sendes hjem eller hentes. Computeren må benyttes når der gives tilladelse fra en voksen.
Klub:
Børnene må bruge telefon og computer til diverse spil i et fast aftalt tidsrum. Telefonen må anvendes til kontakt mellem børn og forældre.
Det er på eget ansvar at medbringe mobiltelefon. Skolen er ikke erstatningspligtig, hvis en elevs mobiltelefon bliver skadet eller går i stykker i skoletiden.
Ved overtrædelse af retningslinjerne, vil mobiltelefoner/digitale gadgets blive inddraget og kan afhentes af forældre på kontoret ved skoledagens afslutning.
Skærme i undervisningen
Eleverne får udleveret computere i 4. klasse. Computeren er et vigtigt arbejdsredskab og anvendes i undervisningen, når det er relevant. Det er vigtigt at overveje, om computeren er det mest hensigtsmæssige værktøj til den valgte opgave. Derfor bør det pædagogiske personale nøje vurdere, hvornår computeren understøtter undervisningen bedst, eller om en anden arbejdsform er mere passende – det samme gælder for skærmbrug i pauser.
Computere og trådløse høretelefoner betragtes som et arbejdsværktøj og skal som udgangspunkt være pakket væk, når de ikke bruges i undervisningen. Dette betyder, at computeren skal pakkes ned i tasken efter endt brug. Det er de voksne der vurderer om computeren skal op af tasken.
Digital dannelse
I forbindelse med anvendelsen af mobiltelefoner og digitale medier gælder det for Boldesager skole:
- at vi vil fremme dannelsen af en god, fornuftig og tidssvarende mobiltelefonkultur ved, at der sættes kontinuerligt fokus på brugen af digitale midler og net-etik i undervisningen på alle årgange
- at mobiltelefoner kan indarbejdes og bruges som et effektivt læringsredskab i undervisningen efter overvejelse
- at vi vil give eleverne en digital dannelse, hvor der som en naturlig del af undervisningen arbejdes med opførsel, digitale spor, kildekritik med mere.
- at vi altid overholder aldersanbefalingerne, på de medier som inddrages i undervisningen.
Gode råd til eleverne
- Brug altid din mobiltelefon med omtanke både på og udenfor skolen
- Tænk over dit sprog. Brug aldrig nedsættende eller hånligt sprog om andre
- Send ikke trusler til andre - det kan være strafbart, og det er mobning
- Løs eventuelle problemer ansigt til ansigt – ikke via mobiltelefonen
- En person på et billede kan altid kræve billedet slettet
- Man må ikke tage eller dele billeder af personer uden samtykke
Gode råd til forældrene
- Det er vigtigt, at man som forældre overvejer, hvornår og hvorfor barnet skal have en mobiltelefon med i skole
- Hjælp dit barn med at overholde skolens mobilpolitik. Undgå at ringe eller sende sms’er til dit barn i skoletiden. I kan altid ringe til skolen, hvis I har brug for, at jeres barn får en besked
- Mobiltelefoner kan virke mere nødvendige og vigtige end de behøver at være, når man snakker med sit barn.
- HUSK – skolen kontakter dig altid, hvis der er brug for det
Revideret og godkendt på skolebestyrelsesmøde april 2025
Boldesager Skoles antimobbestrategi
Antimobbestrategien skal understøtte et godt læringsmiljø på Boldesager Skole.
Formål med antimobbestrategi
På Boldesager Skole vil vi opnå gode fællesskaber og høj tolerance i forhold til forskelligheder. Dette er for at skabe et trygt miljø med gensidig respekt, fælles forståelse og handlekompetence.
Forældre, elever og personale skal kende vores strategi og dermed være bekendt med, hvordan vi forebygger og handler i tilfælde af mobning.
På Boldesager Skole tolererer vi ikke mobning og bliver vi bekendt med det, handler vi. Vi ser det som et fælles ansvar for lærere, pædagoger, forældre, elever og skoleledelse at arbejde bevidst med at sikre, at ingen bliver mobbet og at Boldesager Skole er et rart sted at være for alle.
Hvorfor opstår mobning?
https://redbarnet.dk/foraeldre/mobning-paa-nettet/
Vi ved fra nyeste forskning, at mobning er tæt forbundet med menneskets behov for at tilhøre et fællesskab. Når børn bliver mobbet eller mobber, sker det på grund af et utrygt fællesskab, hvor børnene mangler noget positivt at være sammen om. Det kan skabe en lav tolerance over for dem, der ikke er ligesom en selv – og en ”løsning” kan derfor være at finde en fælles fjende.
Mobning kan altså være en overlevelsesstrategi, der kan sikre, at man selv er inde i varmen. Børn kan derfor blive mobbet med stort set alt. Både ved at blive ignoreret eller kaldt grimme ting i skolegården eller på nettet. Mobning i det fysiske rum er ofte også ledsaget af mobning på digitale medier.
Hvad er mobning?
https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf
Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positivt at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.
Årsagen skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet.
Mobning handler derfor om, at få øje på gruppens mønstre, og bekæmpelse handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker.
Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.
8 kendetegn på der foregår mobning
https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf
- Når drillerier ikke længere er for sjov – drillerier i sig selv fører ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet
- Når konflikter ikke længere kan løses – konflikter kan have har et positivt udviklingspotentiale
- Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
- Når der er utryghed i fællesskabet
- Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet – det er fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder, der er årsag til mobning
- Når der er mangel på empati – kan ofte skyldes en overlevelsesstrategi
- Når der er magtubalance i fællesskabet – opstår når det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre
- Når der er ensomme elever i fællesskabet
Nedenfor er en ikke udtømmende liste over mulige advarselssignaler, som forældre/voksne bør reagere på, hvis de oplever dette ved deres barn
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/mobning/
- Fravær fra skole
- Hovedpine, ondt i maven, søvnbesvær, træthed
- Manglende fokus og koncentration
- Svært at placere i gruppearbejde
- Aggressiv eller destruktiv adfærd
- Nervøs adfærd
- Stille indadvendt adfærd
- Ensomhed og social isolation
- Ked af det
- Usikkerhed
- Skiftende eller markant andre adfærdsmønstre
- Angst for skolelivet, især det sociale
- Ingen god ven i fritiden
Hvad er digital mobning?
https://redbarnet.dk/foraeldre/mobning-paa-nettet/
Digitale medier er en integreret del af børns og unges liv. De leger, lærer og vedligeholder relationer online.
Digital mobning er anonym. Digital mobning kan ikke kontrolleres. Digital mobning er en del af alle børns hverdag.
Digital mobning er, når en eller flere børn gentagne gange forfølger eller udelukker et udvalgt barn gennem digital teknologi (mobil, websites, spil mm).
Digital mobning adskiller sig fra anden mobning ved følgende kendetegn:
https://dcum.dk/grundskole/undersoegelse-digital-mobning-i-skolen/
- Anonymitet – man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
- Stopper ikke – det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
- Eksponering – det spredes hurtigt til et stort publikum
- Flydende roller
- Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere – afsenderen mente det måske ikke som mobning
Hvis skolen, forældre og eller eleven/eleverne oplever digital mobning er det vigtigt med dialog herom.
Er det noget skolen kan håndtere i skoleregi, træder mobbestrategien i kraft, og ellers rådgives og vejledes forældrene.
Det er endvidere vigtigt at gøre følgende:
- Tag mobningen alvorligt og gem eksempler på telefonen af chikane og trusler
- Hvis mobningen/chikanen sker på internettet, så gem det og lav en printudgave af hjemmesiden
- I tilfælde af konflikt tag da udgangspunkt i konkrete hændelser
- Involver andre forældre og/eller skolen i konkrete mobbesager
Mobning på internettet og på mobilen handler ikke udelukkende om digital teknologi, men også om tilgangen til andre mennesker. Kommunikation med dit barn og eleverne om, hvordan de har det, når de er online, er afgørende i bekæmpelse og minimering af digital mobning.
Forældreansvar i forhold til mobning
Det er altid vigtigt i forhold til håndtering af mobning, at forældrene er en del af den forebyggende indsats samt løsningen. Derfor opfordres alle forældre til at tale med deres børn om følgende:
- Fællesskabet – Hjælp dit barn med at være en god klassekammerat.
Ved at tale positivt om dit barns klassekammerater, er du med til at skabe et positivt fokus for dit barn
- Sociale medier – 3 gode råd til dit barn om tonen på nettet
- Ikke til konfliktløsning– de sociale medier egner sig ikke til løsning af konflikter.
- Lær barnet kun at skrive positive ting til eller om hinanden. Skriv kun ting, du også ville kunne sige ansigt til ansigt.
- Tænk over fællesskabet. Ingen billeddeling. Onlinespil.
- Hårdt sprog – hjælp dit barn til at tale pænt.
Tal med dit barn om, at tonen i klassen har stor betydning for et sundt fællesskab i klassen.
For yderligere oplysninger kan man finde mere på følgende hjemmeside https://bornsvilkar.dk/devoksnesansvar/gode-raad-til-forebyggelse-af-mobning/
I Esbjerg Kommune er der forskellige fagpersoner, der kan trækkes ind i arbejdet omkring trivsel, og ikke mindst i samarbejdet forældre og skole imellem.
Skolen og lærerne har et stort kendskab til redskaber og muligheder, både når det gælder forebyggende arbejde, når reel mobning finder sted, samt ved håndteringen.
Skolen har en forventning om, at man som forældre kontakter skolen, hvis man erfarer at ens barn bliver mobbet eller mobber andre. Ligeledes, hvis man har kendskab til mobning hos andre børn, samt at man som forældre deltager aktivt i det videre forløb.
Handling og forebyggelse i forhold til mobning
Boldesager Skole ønsker at handle før der foregår decideret mobning og digital mobning. Faktisk allerede når det sociale samspil i gruppen er presset og utrygt, også selvom det ikke går ud over bestemte elever.
https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf
Når en forælder, elev eller lærer bliver opmærksom på, at der er mistrivsel i gruppen (klassen) skal lærerne gøres opmærksom på dette.
Der skal være en dialog om trivslen i klasserummet mellem skole og hjem (de som oplever og ser udfordringerne). Denne dialog skal dokumenteres i Hjernen og Hjertet af læreteamet.
Lærerne vil tage udgangspunkt i de 8 kendetegn for mobning og udarbejde en klassetrivsel.dk på deres hjemmeside. Dette vil give dem mulighed for at vurdere, om der er tale om mobning eller ej. Derudover vil der være en individuel samtale med eleven og kontakt til forældrene.
Er der tale om mobning, iværksættes mobbestrategien. Det betyder, at lærerne sammenholder de oplysninger de har på klassen og de involverede elever, og analyserer disse. Der vil blive udarbejdet en undersøgelse af klassens trivsel og mobning på klassetrivsel.dk, og der vil blive kigget på de 8 kendetegn for mobning.
Når dette foreligger, OG der træffes beslutning om, at der er tale om mobning, vil forældre til de involverede elever, blive indkaldt til særskilte møder (opstartsmøde mobning). Til disse møder deltager forældre, skolens ledelse, læreteamet og eventuelt samarbejdspartnere. I løbet af mødet vil der i samarbejde blive udarbejdet en handlingsplan (fokuspunkt) for det videre arbejde med mobningen og eleven/klassen. Ligeledes vil der blive aftalt, i hvilke tempi der afholdes opfølgningsmøder.
Den eller de elever inddrages inden mødet, for at høre deres version.
Er der ikke tale om mobning, vurderes det mellem skole, forældre og ledelse, hvilken handling der skal iværksættes.
Arbejdet med klassen og eller de involverede elever vil blive dokumenteret i Hjernen & Hjertet, enten på klassen eller på de involverede elever. Forældre vil under hele processen blive inddraget.
Klageinstans
Hvis man som forældre eller elev oplever, at skolen/SFO’en ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, eller om hvorvidt der foregår mobning eller ej, skal der indsendes en klage til skolen. Klagen skal sendes til skolens pædagogiske ledere, i emnefeltet skal der skrives ”klage mobning”.
Klagen vil efterfølgende blive gennemgået med skolens ledelse, hvorefter der træffes ny afgørelse, medhold, delvist medhold, eller ikke medhold.
Gives der delvist medhold eller ikke medhold, og man som forældre ikke er enige, skal klagen sendes videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning https://dcum.dk/nkmm/hvis-du-oensker-at-klage/, hvor klagen vil blive behandlet.
Revideres
Boldesager Skoles antimobbestrategi revideres hvert år. Senest revideret september 2025
Ordblindeindsats på Boldesager Skole
Trafikpolitik for Boldesager Skole
Børn der går og cykler i skole
Boldesager Skole vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.
Skolen forventer at:
- Forældre skal være gode trafikale rollemodeller på og omkring skolens områder.
- Forældre skal medvirke til, at børnene bliver gode og ansvarsfulde trafikanter.
- Forældre skal vise særligt hensyn, når børn ”afsættes/afhentes” på og omkring skolens områder.
- Elever skal acceptere brug af cykelhjelm i skoletiden.
- Elever skal motiveret deltage i færdselsundervisningen.
- Elever skal færdes, efter bedste evne, hensynsfuldt og ansvarsfuldt i trafikken.
- Større elever skal være gode trafikale rollemodeller for mindre elever på og omkring skolens områder
Skolen sørger for at:
- Skolens ansatte er gode trafikale rollemodeller på og omkring skolens områder.
- Skolen tager initiativ og deltager i relevant samarbejde med Politi, Vej & Park samt andre interessenter om sikre trafikforhold på og omkring skolens områder.
- Skolen fremmer, systematiserer og koordinerer skolens færdselsundervisning.
- Skolen opfordrer jævnligt og venligt forældre til at vise hensyn, når børn ”afsættes/afhentes” på og omkring skolens områder.
Børn der bliver transporteret i bil eller bus
Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.
Skolen forventer at:
- Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold)
Skolen sørger for at:
- I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
- Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn
Personalets befordring af elever
Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude.
Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.
Cykelhjelm og refleksveste
En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.
Skolen forventer at:
- Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm og trafikveste
Skolen sørger for at:
- Alle matrikler råder over et antal cykelhjelme til udlån, hvis elever skal cykle i undervisningen og har glemt sin cykelhjelm.
- Alle elever i 0.klasse får udleveret refleksvest
Sikker skolevej
Boldesager Skole følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.
Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.
På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder. I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.
På Boldesager Skole vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette. Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område. Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.
På Boldesager Skole har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.
Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden.
Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.
På Boldesager Skole deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik
Færdselsundervisning på alle klassetrin
Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag.
Eleverne skal opnå kompetencer indenfor de 2 områder:
- Trafikal adfærd
- Ulykkeshåndtering.
Trafikal adfærd:
Efter 3. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet
Efter 6. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert i trafikken
Efter 9. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken
Ulykkeshåndtering
Efter 3. klassetrin
Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område
Efter 6. klassetrin
Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken
Efter 9. klassetrin
Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken
På Boldesager Skole lever vi naturligvis op til kravene om færdselsundervisning, men vi gør det forskelligt.
Færdselskontaktlærere
På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune.
På Boldesager Skole er klasselærerne sammen med klasseteamet ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin.
0. - 3. klassetrin:
Emner:
- At være en sikker fodgænger og cyklist.
- Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm, vest, lygter m.m.)
- Når der sker en ulykke. (Hvordan forholder man sig, At tilkalde hjælp)
Handlinger:
Gå-prøve
Materialer:
4. - 6. klassetrin
Emner
- Færdselsregler for cyklister
- Synlighed i trafikken
- Samspil i trafikken
- Praktisk førstehjælp
Handlinger
Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet
Materialer
7. - 9. klassetrin
- Ansvarlighed i trafikken
- Sikkerhed og konsekvensberegning
- Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst
Handlinger
Førstehjælpskursus
Materialer
- Der er lysregulering i krydset mellem Strandby Kirkevej og Nørrebrogade/Spangsbjerg Kirkevej.
- Der er lysregulering i krydset mellem Strandby Kirkevej og Torvegade.
- Der er overgang med bump på Nørrebrogade.
- Der er cykelparkering ved Edelsvej nr. 9B.
- Der er bilparkering i båse på Nørrebrogade.
- Der er stor parkeringsplads for enden af Edelsvej til højre.
- Der er mulighed for parkering langs Edelsvej.
Skoleudviklingssamtale
Herunder finder du referatet af vores skoleudviklingssamtale: