Afsluttet
Høringer

Skolegade 39, Esbjerg

Forslag til lokalplan nr. 01-010-0035 for ny etageejendom med blandet bolig- og erhverv.

Sidst opdateret: 17. Aug 2026

Esbjerg Kommunes Byråd vedtog den 18. december 2025 at offentliggøre forslaget til lokalplan nr. 01-010-0035.

Forslaget har til formål

  • At muliggøre etablering af boliger, kontor- og serviceerhverv, publikumsorienteret serviceerhverv, fritids- og oplevelseserhverv, restaurant, butikker, sundhedserhverv samt hotel.

  • At sikre at ny bebyggelse tilpasses omgivelserne i størrelse, proportioner og materialer.

  • At sikre sammenhæng og åbenhed mellem bebyggelsens funktioner i stueetagen, 1. og 2. sal mod Skolegade, Heerups Have og omgivelserne, for at understøtte en levende og aktiv bykerne.

  • At sikre at ny bebyggelse udformes med høj arkitektonisk kvalitet, med et tydeligt grid-system af vertikale søjler og horisontale facadebånd, samt facadeudtryk med dybde og skyggespil.

  • Sikre den offentlig stiforbindelse mod nord, fra parkeringshuset i Danmarksgade gennem planområdet til Heerups Have, med et grønt præg af planter og træer.

Miljøvurdering

Esbjerg Kommune har afgjort, at lokalplansforslaget ikke kræver udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingslovens § 8 (lovbek. nr. 4 af 3. januar 2023).

Annonce med klageadgang, Se her den grå boks med vedhæftede links.

Retsvirkninger

Planforslaget har den foreløbige retsvirkning, at ejendomme inden for området ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Her kan du se planen

Lokalplansforslaget kan tilgås i Plandata eller via denne hjemmeside. Se her den grå boks med vedhæftede links.

Informationer

  • Sagsnummer 25/0002768
  • Start dato 7. jan. 2026
  • Høringsfrist 4. feb. 2026
  • Område
  • Kategori