Skolebestyrelser

Hvis du vil have indflydelse på dit barns skolegang, så er skolebestyrelsen er godt sted at starte. Alle folkeskoler har en demokratisk valgt bestyrelse, som er med til at sætte retningen for den enkelte skole.

    Skolebestyrelsen

    Skolebestyrelsen arbejder inden for de rammer, som lovgivningen og de lokale politiske beslutninger udstikker.

    Skolebestyrelsen er blandt andet med til at:

    • Organisere undervisningen 
    • Styrke samarbejdet mellem skole og hjem 
    • Godkende skolens budget og undervisningsmidler 
    • Udtale sig i forbindelse med ansættelse af ledere og lærere

    Du kan se, hvem der sidder i skolebestyrelserne på de enkelte skoler.
    Find din skoles hjemmeside her

    Skolebestyrelsen består af:

    • Et flertal af forældrerepræsentanter.
      Skolebestyrelsens formand udpeges blandt forældrerepræsentanterne
    • Mindst to ansatte fra skolen
      Medarbejderrepræsentanterne valges af skolens medarbejdere
    • Mindst to elever
      Elevrepræsentanterne vælges af eleverne på skolen

    Har du lyst til at være med i skolebestyrelsen, eller har du spørgsmål om arbejdet, så kontakt skolelederen eller skolebestyrelsen på din skole.

    Der er valg til skolebestyrelserne hvert 4. eller hvert 2. år afhængigt af, hvilken skole dit barn går på. Kontakt din skole for at få at vide, hvornår din skole holder næste valg til skolebestyrelsen.