Politikker og strategier

Her har vi samlet politikker og strategier for Cosmosskolen. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalet.

    Principper

    Formål:

    Kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde, og på en respektfuld måde, tager ansvar for barnets dannelse og trivsel, samt faglige, personlige og sociale udvikling.

    Fælles ansvar mellem skole og hjem

    Det er afgørende for et godt samarbejde mellem skole og hjem, at der kommunikeres mellem skole og hjem på en respektfuld måde. Derfor forventes dette at både skolens medarbejdere og børnenes forældre.

    Skolens ansvar:

    • Skolens medarbejdere kommunikerer altid respektfuldt og fagligt velfunderet med elevernes forældre
    • Skolen kommunikerer tydeligt og rettidigt til forældrene.
    • Aula anvendes til skriftlige beskeder.
    • Skolens medarbejdere svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene
    • Mindst en gang i måneden sender klassernes primære lærere et forældrebrev ud på Aula med en kort beskrivelse af, hvad der er fokus på i arbejdet med klassen. Dette både ift. faglighed og klassens trivsel.
    • Skolen udsender ikke ”kollektive skideballer” til alle forældre i en gruppe eller klasse. Når der er konkrete udfordringer i en gruppe eller klasse, så kan der udsendes et velovervejet opslag på Aula til en gruppe af forældre. For eksempel alle forældre i en klasse. I dette opslag beskrives de konkrete udfordring og derudover fremgår det altid af opslaget, hvordan skolen handler ift. den udfordring der beskrives. Det kan også fremgå af opslaget hvordan elevernes forældre kan støtte op om løsningen af den konkrete udfordring.
    • Skolen behandler bekymringer og konstruktiv kritik fra forældre hurtigt med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter.

     

    Forældrenes ansvar:

    • Forældrene er forpligtede til at holde sig orienteret om barnets skolegang og følge kommunikation fra skolen via Aula
    • Forældrene kontakter primært skolens medarbejdere via Aula og sekundært via telefon.
    • Forældrene bør orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.
    • Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, tager direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, kan forældrene henvende sig til skolens ledelse.
    • Forældrene kan henvende sig til skolebestyrelsen, hvis de oplever, at de principper, ordensregler, værdiregelsæt og antimobbestrategi som skolebestyrelsen har fastsat, ikke efterleves.
    • Forældrene kommunikerer altid respektfuldt til skolens medarbejdere og ledelse.
    • Det er vigtigt at understrege, at uenigheder er meget velkomne. Uenigheder skal blot drøftes på en respektfuld og konstruktiv måde. Modtager eller udsættes medarbejdere for kommunikation fra forældre der er grænseoverskridende eller respektløs så orienteres pågældende forældre om, at kommunikationen udsættes og kan genoptages, når den kan foregå på en respektfuld måde.

    Bakkeskolen har igennem de seneste 4 år været med i frihedsforsøget. I frihedsforsøget har skolen arbejdet med korte skoledage og forholdsvis mange to-lærer/pædagog timer i undervisningen. Skolen har opnået gode resultater med dette.

    Derfor ønsker skolebestyrelsen at skolen også fremadrettet arbejder for kortest mulige skoledage og deraf følgende større mængde to-lærer/pædagoger timer i klasserne.

     

    Vedtaget februar 2025

    Formål:

    Fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler, for eleverne skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling samt styrke sammenhængskraften i dele af skolen, på hele skolen og/eller mellem skole og samfund.

    Mål:

    • At alle fungerer bedst muligt faglig og socialt, det skaber det bedste fundament for læring og trivsel.
    • At skolen søger muligheden for - og benytter sig af - fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler, hvor det giver mening og er praktisk muligt.

    Skolens ansvar:

    Det er skolens ansvar, indenfor de opstillede vilkår, konstant at søge den bedst mulige lærings- og trivselssituation for eleverne, hvilket naturligt, også kan være fællesarrangementer, ekskursioner og lejrskoler.

    • Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte fællesarrangementer, ekskursioner og lejrskoler i god tid
    • Skolen tilbyder fællesarrangementer på alle klassetrin.
    • Skolen tilbyder, at alle klasser er på lejrskole mindst tre gange i løbet af skoletiden
      • På 3. eller 4. årgang afholdes en lejrskole af en eller to nætters varighed.
      • På 6. årgang den kommunale fire nætters tur
      • På 8. årgang afholdes en lejrskole af to eller tre nætters varighed. Dagen efter hjemkomstdagen er skemafri. Denne lejrskole kan under særlige omstændigheder udskydes til 9.kl

    Medinddragelse af eleverne

    Eleverne skal fra skoleårets begyndelse medinddrages i arbejdet med at finde en destination for lejrskolen og medinddrages i planlægningen af lejrskolen.

    Regler på lejrskoler

    Skolen forventer at regler for lejrskoler overholdes. Elever der ikke overholder regler og rammer på den enkelte lejrskole kan hjemsendes fra denne.

     

    Dette princip ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af Folkeskoleloven og kommunens mål og rammer.

    /April 2025

    Eleverne har på 7. og 8. årgang det lovpligtige praktisk/musiske valgfag, der afsluttes med prøve ved afslutningen på 8. årgang.

    Eleverne i skolens almene klasser på 7. og 8. årgang eller på 8. og 9. årgang har fra skoleåret 2025/26 yderligere et lovpligtigt lokalt valgfag.

    For skolens Sport Plus klasser glæder det, at den sport eleverne vælger på linje udgør det lokale valgfag i 7. 8. og 9. klasse.

     Skolebestyrelsen ønsker, at det lokale valgfag der udbydes til skolens almene klasser retter sig mod elevernes livsduelighed, samt giver eleverne indsigt i erhvervslivet og øger elevernes bevidsthed om deres uddannelsesvalg efter folkeskolen.  

     

    Vedtaget i februar 2025

    Formål:

    Arbejdsfordelingen skal give børnene de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt gennem optimal udnyttelse af den enkelte lærer og pædagogs kompetencer.

    Mål:

    Det pædagogiske personale indgår i team, der tilsammen har de nødvendige kompetencer til at sikre progression i børnenes faglige og sociale udvikling.

     

    Skolens ansvar:

    • Skolen skal sikre, at der skal opnås den bedste udnyttelse af den enkelte lærers/pædagogs kvalifikationer – såvel faglige som menneskelige.
    • Skolen skal sikre, at det pædagogiske personale indgår i team, der har de nødvendige kompetencer til at sikre progression i børnenes faglige, personlige og sociale udvikling.
    • Teamene skal bestå af så få medarbejdere som muligt, under hensyntagen til disses kompetencer.

    De formelle rammer:

    Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven.

     

    /April 2025

    Formål:

    Forældres inddragelse i deres barns læring og trivsel, skal sikre at den enkelte elevs forældre er velinformerede om deres barns:

    • Faglige udvikling og standpunkt i skolen
    • Sociale og personlige udvikling i skolen
    • Dannelse og trivsel i skolen

    Skolen og forældrene er forpligtede på at samarbejde og i fællesskab tage ansvar for barnets:

    • Faglige udvikling og standpunkt i skolen
    • Sociale og personlige udvikling i skolen
    • Dannelse og trivsel i skolen

    Skolens ansvar – Skole/hjem-samtaler

    Skolen afholder to skole/hjem-samtaler årligt.

    Skole/hjem-samtalerne skal omhandle barnets faglige udvikling og standpunkt i skolen.  Barnets sociale og personlige udvikling i skolen. Barnets trivsel i skolen samt barnets fremmøde.

    Til skole/hjem samtalerne skal der altid være mindst et punkt, der omhandler noget hvor det enkelte barn klarer sig godt. Noget positivt der kan fremhæves.

    Forældrenes ansvar – Skole/hjem-samtaler

    Til samtalerne deltager det enkelte barn, sammen med mindst en af barnets forældre. I 0. klasserne deltager det enkelte barn som udgangspunkt ikke i skoleårets første skole/hjem-samtale.

    Skolens ansvar – Øvrige forhold vedr.  forældrenes inddragelse i deres barns læring og trivsel

    Hvis barnets lærere/pædagoger har en bekymring for et barns udvikling enten fagligt, personligt, socialt eller ift. barnets trivsel skal barnets lærere/pædagoger oplyse barnets forældre om dette. Herefter aftaler skole og hjem i fællesskab indsatser for at hjælpe barnet. Det er afgørende, at disse bekymringer ikke først introduceres for barnets forældre til skole/hjem-samtalerne.

    Skolen inviterer i begyndelsen af skoleåret til et forældremøde, hvor klassens primære lærere fortæller om hvad der vil være i fokus i det kommende skoleår. Her drøftes det også, hvordan forældrene kan støtte op om det, som de primære lærere vurderer der skal være fokus på i løbet af skoleåret

    Skolen skal arbejde for, at en gruppe af forældre i hver klasse påtager sig rollen som klasseforældreråd.

    Skolen planlægger sociale og faglige arrangementer, så flest mulige forældre kan deltage.

     

    Forældrenes ansvar - Øvrige forhold vedr.  forældrenes inddragelse i deres barns læring og trivsel

    Såfremt forældre er bekymrede for deres barns udvikling enten fagligt, personligt, socialt eller ift. barnets trivsel kontakter forældrene barnets lærere/pædagoger.  Herefter aftaler lærere/pædagoger og forældre i fællesskab indsatser for at hjælpe barnet.

    Forældrene er forpligtet til at sikre, at deres barn møder undervisningsparat i skolen, er klar til skoledagen og det har udstyr med i skole, som skal anvendes i løbet af skoledagen. Forældrene er særlig opmærksomme på at

    •                          Sikre at barnet møder til tiden

    •                          Sikre at barnet er veludhvilet og parat til skoledagen

    •                          Sikre at barnet har mad med i skole, skriveredskaber, idrætstøj, opladt-PC mm.

    Forældrene signalerer til deres barn, at skolen er vigtig samt at barnet er velforberedt og respekterer skolens ordensregler og almindelige normer for god opførsel. Forældrene bakker i tale og handling op om skolens forventninger som er:

    •                          Jeg møder til tiden

    •                          Jeg rækker hånden op, når jeg vil sige noget

    •                          Jeg holder fokus på min opgave i timerne

    •                          Jeg løser mine konflikter på en fredelig måde

    •                          Jeg taler og opfører mig respektfuldt over for alle

    •                          Jeg behandler skolens faciliteter, udstyr og materialer ordentligt

     

    Forældrene prioriter altid at deltage i skole/hjem-samtaler, møder og arrangementer i forbindelse med barnets skolegang. Er man for forældre forhindret i at deltage melder man afbud.

     

    Skolebestyrelsens ansvar

    Skolebestyrelsen agerer imødekommende med åbenhed og synlighed bl.a. med mulighed for deltagelse i forældremøder. 

    Formål

    Gennem et tæt og forpligtende samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner ønsker skolen at:

    • Styrke elevernes motivation, dannelse og læring
    • Give eleverne kendskab til uddannelses- og jobmuligheder
    • Bidrage til at flere elever oplever sammenhæng mellem skole, uddannelse og arbejdsliv
    • Eleverne oplever at arbejde praksisnært og herigennem omsætte viden til færdigheder og handling

    Omfang og målgruppe

    Samarbejdet retter sig mod elever på alle klassetrin, med særligt fokus på udskolingen.

    Samarbejdet kan tilpasses den enkelte elev, klasse eller årgang og skal bygge på elevernes forudsætninger, behov og udviklingsmål.

    Former for samarbejde

    Bakkeskolens samarbejde kan bl.a. omfatte følgende:

    Erhvervspraktik

    • Skolen understøtter, at alle elever har mindst en erhvervspraktik som en del af deres skolegang i enten 7. 8. eller 9. klasse.
    • Praktikforløb skal bidrage til elevernes forståelse af arbejdsliv, ansvar og fællesskab.
    • Skolen arbejder for, at praktikforløb er af høj kvalitet og har klare læringsformål.

    Juniormesterlære

    • Bakkeskolen anvender juniormesterlære som en mulighed for elever, hvor det skaber øget trivsel, motivation og læring.
    • Forløbene tilrettelægges i samarbejde med virksomheder og med fokus på både skolefaglige og praktiske kompetencer.

    §9, stk. 4-praktik (paragrafpraktik)

    • Skolen benytter paragrafpraktik som led i alternative undervisningsformer, når det vurderes pædagogisk relevant.
    • Praktikken skal understøtte elevens skolegang og være integreret i elevens samlede undervisningsplan.

    Virksomhedsbesøg

    • Eleverne tilbydes virksomhedsbesøg, der giver indsigt i forskellige brancher, jobfunktioner og arbejdsmiljøer.
    • Besøgene kan kobles til undervisningen og anvendes som afsæt for faglig refleksion og læring.

    Undervisning i samarbejde med erhvervslivet

    • Skolen inddrager virksomheder og institutioner i undervisningen, fx gennem oplæg, cases, projekter eller fælles forløb.
    • Samarbejdet skal styrke undervisningens relevans og give eleverne konkrete erfaringer med virkelighedsnære problemstillinger.

     

    Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

    Bakkeskolen samarbejder med relevante uddannelsesinstitutioner (fx ungdomsuddannelser, erhvervsskoler og videregående uddannelser)

    • understøtte overgange mellem skole og uddannelse
    • give eleverne kendskab til forskellige uddannelsesveje
    • styrke vejledning, brobygning og uddannelsesparathed
    • sikre sammenhæng i elevernes lærings- og udviklingsforløb

     

    Ansvar og roller

    • Skoleledelsen har det overordnede ansvar for at rammesætte og understøtte samarbejdet.
    • Lærere og øvrigt pædagogisk personale har ansvar for den pædagogiske og faglige tilrettelæggelse.
    • Samarbejdspartnere inddrages som medspillere i elevernes læring og udvikling.
    • Forældre inddrages og informeres, når samarbejdet har betydning for deres barn.

     

    Kvalitet, trivsel og sikkerhed

    • Samarbejdet skal tage hensyn til elevernes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø.
    • Forløb tilpasses alder, modenhed og individuelle behov.
    • Samarbejdet evalueres løbende for at sikre kvalitet og relevans.

     

    Vedtaget på skolebestyrelsesmøde den 4. juni 2026

    Antimobbestrategi

    Værdigrundlag og antimobbestrategi for Cosmosskolen

     

    Skolens værdigrundlag

    Cosmosskolens værdiggrundlag består af 7 karaktertræk og 4 samværsregler.

    • Empati
    • Engagement
    • Nysgerrighed
    • Optimisme
    • Selvkontrol
    • Vedholdenhed
    • Værdsættelse

     

    • Vi er bedst SAMMEN
    • Her er det RART FOR ALLE
    • STOP betyder STOP
    • Her er det DE VOKSNE der bestemmer

    Karaktertrækkene og samværsreglerne bliver gennemgået med forældrene mindst 1 gang årligt, samt ved indskrivning af nye elever.

    Filmen om forventningerne til skolens elever, sendes hjem til forældre på AULA og vises den første uge af skoleåret i alle klasser. Derudover hænger ovenstående rundt på skolen for at skabe synlighed for både lærere, elever og forældre.

     

    Som Cosmosskole arbejder vi ud fra og tror på:

     

    At mødet mellem mennesker er yderst værdifuldt, og derfor prioriteres to skole/hjem samtaler, et forældremøde og 1-2 sociale arrangementer pr. skoleår, hvor der er forventning om forældredeltagelse.

     

    Skolen accepterer ikke mobning, vold og trusler mod personalet eller eleverne imellem. Al grænseoverskridende adfærd og magtanvendelser registreres.

     

    Ansvarsfordeling

    Ansvaret for ovenstående karaktertræk og samværsregler fordeler sig således:

     

    Forældrenes ansvar:       Forældrene skal acceptere og bakke op om skolens samværsregler og det kontinuerlige arbejde med de 7 karaktertræk – både i forhold til egne og andres børn.

    Forældrene skal vise denne accept og opbakning til sit barn.

     

    Elevens ansvar:             Eleven skal acceptere skolens samværsregler og motiveret forsøge at videreudvikle egne 7 karaktertræk.

     

    Personalets ansvar:        Skolens ledelse og personale skal i sit virke både med og uden elever være gode rollemodeller i forhold til de 7 karaktertræk.

    Skolen skal sikre via undervisning, synlighed og kontinuerlig henvisning, at de 4 samværsregler og de 7 karaktertræk er en væsentlig del af skolens hverdag.

     

     

    Ledelsens ansvar:           Skolens ledelse og personale skal i sit virke både med og uden elever være gode rollemodeller i forhold til de 7 karaktertræk.

    Skolen skal sikre via undervisning, synlighed og kontinuerlig henvisning, at de 4 samværsregler og de 7 karaktertræk er en væsentlig del af skolens hverdag.

     

    Formål med antimobbestrategi

    https://dcum.dk/

     

    Formålet er at inddrage elever, forældre og lærere i arbejdet med de ovenstående karaktertræk og samværsregler. Igennem disse skabes et stærkt fælleskab med høj tolerance for forskellighed, samt et trygt miljø i løbet af skoletiden og videre ud i voksenlivet.

     

    Hvorfor opstår mobning?

    https://redbarnet.dk/foraeldre/mobning-paa-nettet/

     

    Vi ved fra nyeste forskning, at mobning er tæt forbundet med menneskets behov for at tilhøre et fællesskab. Når børn bliver mobbet eller mobber, sker det på grund af et utrygt fællesskab, hvor børnene mangler noget positivt at være sammen om. Det kan skabe en lav tolerance over for dem, der ikke er ligesom en selv – og en ”løsning” kan derfor være at finde en fælles fjende.

    Mobning kan altså være en overlevelsesstrategi, der kan sikre, at man selv er inde i varmen. Børn kan derfor blive mobbet med stort set alt. Både ved at blive ignoreret eller kaldt grimme ting i skolegården eller på nettet. Mobning i det fysiske rum er ofte også ledsaget af mobning på digitale medier.

     

    Hvad er mobning?

    https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf

     

    Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever uden for fælleskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positivt at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.

     

    Årsagen skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet.

    Mobning handler derfor om, at få øje på gruppens mønstre, og bekæmpelse handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker.

    Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

     

    8 kendetegn på der foregår mobning

     

    1. Når drillerier ikke længere er for sjov – drillerier i sig selv fører ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet
    2. Når konflikter ikke længere kan løses – konflikter kan have et positivt udviklingspotentiale
    3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
    4. Når der er utryghed i fællesskabet
    5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet – det er fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder, der er årsag til mobning
    6. Når der er mangel på empati – kan ofte skyldes en overlevelsesstrategi.
    7. Når der er magtubalance i fællesskabet – opstår når det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre
    8. Når der er ensomme elever i fællesskabet

     

    Nedenfor er en ikke udtømmende liste over mulige advarselssignaler, som forældre/voksne bør reagere på, hvis de oplever dette ved deres barn eller elev

    https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/mobning/

    • Fravær fra skole
    • Psykosomatiske symptomer (hovedpine, ondt i maven, søvnbesvær, træthed)
    • Manglende fokus og koncentration
    • Svært at placere i gruppearbejde
    • Aggressiv eller destruktiv adfærd
    • Nervøs adfærd
    • Stille indadvendt adfærd
    • Ensomhed og social isolation
    • Ked af det – tristhed – depression
    • Usikkerhed, lavt selvværd og negativt selvbillede
    • Skiftende eller markant andre adfærdsmønstre
    • Angst for skolelivet, især det sociale
    • Ingen god ven i fritiden

     

    Hvad er digital mobning?

    https://redbarnet.dk/foraeldre/mobning-paa-nettet/

    Digitale medier er en integreret del af børns og unges liv. De leger, lærer og vedligeholder relationer online.

    Digital mobning er anonym. Digital mobning kan ikke kontrolleres. Digital mobning er en del af alle børns hverdag.

    Digital mobning er, når en eller flere børn gentagne gange forfølger eller udelukker et udvalgt barn gennem digital teknologi (mobil, websites, spil mm).

     

    Digital mobning adskiller sig fra anden mobning ved følgende kendetegn:

    https://dcum.dk/grundskole/undersoegelse-digital-mobning-i-skolen/

     

    • Anonymitet – man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
    • Stopper ikke – det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
    • Eksponering – det spredes hurtigt til et stort publikum
    • Flydende roller
    • Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere – afsenderen mente det måske ikke som mobning

     

    Hvis skolen, forældre og eller eleven/eleverne oplever digital mobning er det vigtigt med dialog herom.

    Er det noget skolen kan håndtere i skoleregi træder mobbestrategien i kraft, og ellers rådgives og vejledes forældrene.

    Det er endvidere vigtigt at gøre følgende:

    • Tag mobningen alvorligt og gem eksempler på telefonen af chikane og trusler
    • Hvis mobningen sker på internettet, så gem logget og lav en printudgave af hjemmesiden
    • I tilfælde af konflikt tag da udgangspunkt i konkrete hændelser
    • Involver andre forældre og/eller skolen i konkrete mobbesager

     

    Mobning på internettet og på mobilen handler ikke udelukkende om digital teknologi, men også om tilgangen til andre mennesker. Kommunikation med dit barn og eleverne om, hvordan de har det, når de er online, er afgørende i bekæmpelse og minimering af digital mobning.

     

    På Cosmosskolen arbejder vi præventivt med digital mobning ved blandt andet at have mobilfri skole, hvor mobiltelefoner hver morgen samles ind i mobilhotel.

    Ligeledes arbejdes der præventivt i klasserne i forhold til digital mobning og digital dannelse ud fra Cosmosskolens digitale årshjul, i samarbejde med UngEsbjerg/SSP.

     

    Forældreansvar i forhold til mobning

    Det er altid vigtigt i forhold til håndtering af mobning, at forældrene er en del af den forebyggende indsats samt løsningen. Derfor opfordres alle forældre til, at tale med deres barn om følgende:

     

    1. Fællesskabet – Hjælp dit barn med at være en god klassekammerat

    Ved at tale positivt om dit barns klassekammerater, er du med til at skabe et positivt fokus for dit barn

    1. Sociale medier – 3 gode råd til dit barn om tonen på nettet
      1. Ikke til konfliktløsning – de sociale medier egner sig ikke til løsning af konflikter
      2. Lær barnet kun at skrive positive ting til eller om hinanden. Skriv kun ting, du også ville kunne sige ansigt til ansigt
      3. Tænk over fællesskabet. Ingen billeddeling. Onlinespil
    2. Hårdt sprog – hjælp dit barn til at tale pænt

    Tal med dit barn om, at tonen i klassen har stor betydning for et sundt fællesskab i klassen

     

    For yderligere oplysninger kan man finde mere på følgende hjemmeside https://bornsvilkar.dk/devoksnesansvar/gode-raad-til-forebyggelse-af-mobning/

     

    I Esbjerg Kommune er der forskellige fagpersoner, der kan trækkes ind i arbejdet omkring trivsel, og ikke mindst i samarbejdet forældre og skole imellem.

    Skolen og lærerne har et stort kendskab til redskaber og muligheder, både når det gælder forebyggende arbejde, når reel mobning finder sted, samt ved håndteringen.

     

    Skolen har en forventning om, at man som forældre kontakter skolen, hvis man erfarer at ens barn bliver mobbet eller mobber andre. Ligeledes, hvis man har kendskab til mobning hos andre børn, samt at man som forældre deltager aktivt i det videre forløb.

     

    Handling og forebyggelse i forhold til mobning

    Cosmosskolen ønsker at handle før der foregår decideret mobning og digital mobning. Faktisk allerede når det sociale samspil i gruppen er presset og utrygt, også selvom det ikke går ud over bestemte elever.

    https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf

     

    Når en forældre, elev eller lærer bliver opmærksom på, at der er mistrivsel i gruppen (klassen) skal lærerne gøres opmærksom på dette.

    Der skal være en dialog omkring trivslen i klasserummet mellem skole og hjem (de som oplever og ser udfordringerne). Denne dialog skal dokumenteres i Hjernen og Hjertet af læreteamet.

     

    Lærerne vil tage udgangspunkt i de 8 kendetegn for mobning og udarbejde en klassetrivsel.dk på deres hjemmeside. Dette vil give dem mulighed for at vurdere, om der er tale om mobning eller ej. Derudover vil der være en individuel samtale med eleven og kontakt til forældrene.

     

    Er der tale om mobning, iværksættes mobbestrategien. Det betyder, at lærerne sammenholder de data de har omkring klassen og de involverede elever, og analyserer disse. Der vil blive udarbejdet en undersøgelse omkring klassens trivsel og mobning på klassetrivsel.dk, og der vil blive kigget på de 8 kendetegn for mobning.

    Når dette foreligger træffes der beslutning om der er tale om mobning, derefter vil forældre til de involverede elever, blive indkaldt til særskilte møder (opstartsmøde mobning). Til disse møder deltager forældre, skolens ledelse, læreteamet og eventuelt samarbejdspartnere. I løbet af mødet vil der i samarbejde blive udarbejdet en handlingsplan (fokuspunkt/udviklingsplan) for det videre arbejde med mobningen og eleven/klassen. Ligeledes vil der blive aftalt, i hvilke tempi der afholdes opfølgningsmøder.

    Den eller de involverede elever inddrages inden mødet, for at høre deres version.

    Er der ikke tale om mobning, vurderes det mellem skole, forældre og ledelse, hvilken handling der skal iværksættes.

     

    Arbejdet med klassen og eller de involverede elever vil blive dokumenteret i Hjernen & Hjertet, enten på klassen eller på de involverede elever.

    Forældre vil under hele processen blive inddraget.

     

    Klageinstans

    Hvis man som forældre eller elev oplever, at skolen/SFO’en ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, eller om hvorvidt der foregår mobning eller ej, skal der indsendes en klage til skolen. Klagen skal sendes til skolens pædagogiske ledere, i emnefeltet skal der skrives ”klage mobning”.

    Klagen vil efterfølgende blive gennemgået med skolens ledelse, hvorefter der træffes ny afgørelse, medhold, delvist medhold, eller ikke medhold.

     

    Gives der delvist medhold eller ikke medhold og man som forældre ikke er enige, skal klagen sendes videre til DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) https://dcum.dk/nkmm/hvis-du-oensker-at-klage/, hvor klagen vil blive behandlet.

     

    Revideres

    Cosmos skolernes antimobbestrategi revurderes hvert år.

     

    Senest revurderet april 2024.

    Senest revurderet januar 2024.

    Bakkeskolens værdier og forventninger

    Skolebestyrelsen ønsker, at Bakkeskolen er en skole, der har fokus på:

    • En god hverdag for alle på skolen, præget af struktur, rutiner og forudsigelighed.
    • At den gode hverdag indimellem krydres med anderledes oplevelser/indhold, som eksempelvis temadage/uger, ture ud af huset, virksomhedsbesøg og praktikker.
    • Positive møder mellem mennesker, præget af omsorgsfulde/anerkendende relationer.
    • At følge elevernes faglige udvikling, bruge den som motivation for eleverne og vise den for elevernes forældre.

    Skolebestyrelsen ønsker, at Bakkeskolens fritidspædagogik har fokus på:

    • At skabe rum for leg, ro, nærvær og fordybelse mellem både pædagoger og børn samt mellem børn.
    • At skabe oplevelser og aktiviteter, der fremmer børns sociale og personlige udvikling og dannelse.

    De 7 karaktertræk

    • Optimisme
    • Vedholdenhed
    • Empati
    • Nysgerrighed
    • Engagement
    • Selvkontrol
    • Værdsættelse

    Bakkeskolens 4 ståsteder

    • Her er det de voksne, der bestemmer.
    • Bedst sammen.
    • Stop betyder stop.
    • Her er det rart for alle.

    Bakkeskolens forventninger til skolens elever

    • Jeg møder til tiden.
    • Jeg rækker hånden op, når jeg vil sige noget.
    • Jeg holder fokus på min opgave i timerne.
    • Jeg løser mine konflikter på en fredelig måde.
    • Jeg taler og opfører mig respektfuldt over for alle.
    • Jeg behandler skolens faciliteter, udstyr og materialer ordentligt.

    Bakkeskolens forventninger til elevernes forældre

    • Vi sikrer, at vores børn møder til tiden.
    • Vi sikrer, at vores børn er veludhvilede og parate til skoledagen.
    • Vi sørger for, at vores børn har mad med i skole, skriveredskaber, idrætstøj, opladt PC m.m.
    • Vi deltager i møder og arrangementer på skolen.
    • Vi støtter op om skolens forventninger til eleverne.
    • Alle elever opholder sig på skolen igennem hele skoledagen, også i frikvartererne.
    • Alle elever afleverer telefonen ved dagens start. Elever fra 7. til 9. klassetrin får udleveret telefonen i 2. frikvarter. Elever fra 7. til 9. klassetrin afleverer telefonerne ved 4. times begyndelse og får dem igen ved skoledagens afslutning.

    Ordblindeindsats

    SFO mål og indhold

    Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg Kommunes sammenhængende børnepolitik, idet værdierne og den professionelle og tværfaglige indsats kendetegnes for samtlige ansatte, der arbejder med børn og unge.
    Samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem er baseret på et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
    Dette bevirker at man på Cosmosskolen vil opleve en rød tråd gennem undervisning og fritidsaktiviteter, hvor de fælles kræfter komplimenterer hinanden i arbejdet for at sikre børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling.

    Ved Cosmosskolen er der særlig fokus på Dannelsesbegrebet, dvs. at der arbejdes ud fra tanken om det hele menneske, og at udfolde de menneskelige potentialer. Dannelse er selvsagt ikke alene et produkt af den boglige læring, men i lige så høj grad et resultat af det som foregår i de andre arenaer barnet bevæger sig i (læs hjem, fritid m.fl.)

    Nedenfor vil vi komme med et kort bud på hvordan vi ved Cosmosskolen har tænkt at SFO og klub, skal bidrage til den fælles indsats, som sikrer de bedst mulige rammer for læring på alle parametre.

     

    Pædagogikken tænkes i helheder:
    Det pædagogiske personale arbejder ud fra den overbevisning, at barnet besidder individuelle kompetencer, og derfor skal udfordres på forskellige måder.

    Der arbejdes målrettet med en anerkendende tilgang, på at børnene udforsker, bevidstgøres og udvikler deres stærke sider, samt tilegner sig nødvendige kompetencer på de områder hvor de er udfordret.

    Pædagogerne arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor der fokuseres på det hele menneske, hvilket stiller krav til tæt samarbejde mellem forældre og de øvrige aktører i barnets liv.

    Pædagoger, der er anerkendende:
    Pædagogerne ved Cosmosskolen arbejder ud fra tanken om, at barnet er et unikt og betydningsfuldt individ, der har krav på at blive værdsat og taget alvorligt. Der følges op på børnenes initiativer og der gives i muligt omfang medindflydelse på den fælles hverdag, så de oplever, at deres mening har en værdi og, derigennem opnår følelsen af at være en del af fællesskabet.

    Pædagoger, der er nærværende:
    Det er pædagoger, der er til stede i øjeblikket og kan møde barnet der, hvor det er lige nu. Det er pædagoger, der samler op på de små dialoger, der har betydning for det enkelte barn, og pædagoger der er nysgerrige, opmærksomme og lyttende.

    Begejstring og engagement:
    Pædagogerne ved Cosmosskolen er meget bevidste omkring egen rolle, og vigtigheden af at der skabes glæde og begejstring for den fælles hverdag. Hverdagen skal være præget af livskvalitet, udvikling og i særdelshed fællesskab, hvilket skabes ved at pædagogerne fremstår, nysgerrige og interesserede på verden og lader deres engagement og livsglæde smitte af i samværet med børnene. 

    Fællesskabet som et bærende element
    Intet barn skal stå udenfor fællesskabet, og derfor er en af kerneopgaverne i SFO’erne ved Cosmosskolen, at der skabes positive fællesskaber, som er præget af rummelighed og tolerance. Det enkelte barns identitet skabes i relation til andre, og traditioner,
    viden og erfaringer bliver videreført gennem fællesskabet. Rammerne og måden at være sammen på er medvirkende til, at børnene udvikler en forståelse for de sociale spilleregler.

    Vi vil på Cosmosskolen arbejde på at skabe en social sammenhængskraft, hvor alle besidder en vigtig rolle, og hvor hvert enkelt barn føler sig interessant og værdisat. Pædagogerne opfordrer og udfordrer børnene til at være nysgerrige på hinanden og vise opmærksomhed over for hinanden og omverdenen. Det skaber forståelse og respekt for de individuelle forskelligheder og udvikler børnenes empati /indlevelsesevne. Det er vores påstand at det at knytte sociale relationer børnene imellem og med muligheden for at udvikle venskaber, er essentielt for trivslen og en nødvendig kompetence, for at kunne fungere i de fællesskaber de præsenteres for gennem livet. 

    De børn, som ikke selv formår at etablere relationer til andre, får bl.a. støtte ved at pædagogen igangsætter aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte barn, men som også giver plads til andre, hvilket åbner mulighed for at skabe en udvikling af de sociale kompetencer. 

    At fungere i fællesskabet betyder også, at barnet udvikler en realistisk og positiv selvforståelse og bliver bevidst om og anerkendt i kvaliteten ved netop sin særlige personlighed. Selvforståelse og anerkendelse er vigtige elementer i styrkelsen af barnets selvværd og selvtillid og som fundament for de sociale kompetencer. 

    Selvtillid og selvværd er afgørende faktorer for det enkelte barns trivsel og livskvalitet. Trivsel skal være til stede hele tiden, og det omhandler både den fysiske, den psykiske og den sociale trivsel. Børnene skal præsenteres for udfordringer og besidde modet til selv eller i samvær med de ansvarlige voksne omkring dem, at tage disse udfordringer op.

    Hvordan vil vi udfordre børnene filosofisk?
    Børnenes fantasi og nysgerrighed skal udfordres, og på den baggrund skal der skabes rum for fordybelse, refleksion og forståelse. Det daglige pædagogiske arbejde skal være med til at give næring til børnenes nysgerrighed og fantasi, ved at udvikle og udfordre det der aktuelt rører sig i børnegruppen. Gennem planlagte og spontane aktiviteter og projekter skal børnene introduceres til nye temaer, begreber og fænomener.
    Eksempler herpå kunne være:

    • Hvad sker der når man dør?
    • Er der kun en sandhed, eller kan 2 godt have ret?
    • Hvornår er man en god ven?
    • M.fl.

    Gennem indlevelse og engagement er det pædagogernes opgave, at hjælpe børnene til at udvikle evnen til at fordybe sig. Fordybelsen giver ro, efterlader rum til refleksion og forståelse, samt mulighed for at stille spørgsmål til verden og dens sammenhænge.
    Gennem nysgerrighed, fordybelse, refleksion og forståelse udvides og nuanceres barnets verdensbillede. Et vigtigt redskab i arbejdet på at skabe refleksion og forståelse, er dialog og samtale. Børnene oplever, at der faktisk kan være flere måder at forstå de samme ting på, og den fælles diskussion og refleksion bidrager til en forståelse for andres perspektiver og forskelligheder og for sig selv.

    Bevægelse, kropsbevidsthed og fællesskab
    Udfordringer til kroppen, og de erfaringer børn gør sig, når de udfolder og udfordrer deres krop, er vigtige områder i barnets udvikling. Krop og bevægelse handler ikke kun om sundhed, motion og motorik, men også om sociale læreprocesser. Det pædagogiske arbejde med sociale relationer foregår konstant, når der er flere børn samlet. Fysisk aktivitet er et godt rum for social læring. Gennem fysisk aktivitet lærer børn at samarbejde, følge fælles spilleregler og finde en god omgangstone, både når man vinder, og når man taber. Børnene lærer at acceptere hinandens forskelligheder og grænser. Fysisk aktivitet gennem leg giver anledning til glæde og samvær i børnegruppen og styrker fællesskabet, og der skabes mulighed for relationer på tværs af alder, køn og grupper. Pædagogerne skal hjælpe barnet til at finde aktiviteter, der giver succesoplevelser. De skal også udfordre barnet ved at præsentere og iværksætte alternativer, hvor succes endnu ikke er oplevet. Gennem at udforske, afprøve og udfordre sig selv bliver barnet mere bevidst om sine egne styrker og begrænsninger.
    Barnets selvopfattelse og kropsforståelse bliver styrket. Når børnene udfordres kropsligt og får mulighed for at få positive erfaringer med at bevæge sig, er det medvirkende til at danne grundlaget for et aktivt liv som forudsætning for en sund livsstil.

    Pædagogikken tænkes i helheder:
    Det pædagogiske personale arbejder ud fra den overbevisning, at barnet besidder individuelle kompetencer, og derfor skal udfordres på forskellige måder.

    Der arbejdes målrettet med en anerkendende tilgang, på at børnene udforsker, bevidstgøres og udvikler deres stærke sider, samt tilegner sig nødvendige kompetencer på de områder hvor de er udfordret.

    Pædagogerne arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor der fokuseres på det hele menneske, så vi med indsatsen komplimenterer den fælles dannelsesproces ved Cosmosskolen.

    Relation og fællesskab som det bærende

    Formål:
    Formålet med fritids- og ungdomsklubberne er at give et fritidskulturelt og socialpædagogisk tilbud i kommunen og lokalområdet. Foruden at tilbyde eningsfyldte fritidstilbud til alle interesserede børn og unge, er det klubbernes opgave at tage vare om børn og unge med særlige behov.

    Klubberne skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

    Kerneydelser:
    I Fritids- og ungdomsklubberne under Cosmosskolen, arbejdes der med målrettet med børns udvikling socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt, sprogligt og motorisk.

    Igennem pædagogiske observationer såvel individuelt som i samspil med andre, forsøger man at tilrettelægge en hverdag, så det enkelte barn ikke passiviseres eller omklamres. Der arbejdes i klubberne på at lytte til børnenes behov, skabe omsorg for
    de, som har brug for det, og man forsøger så vidt muligt med udgangspunkt i børnenes sag, at handle konkret i forhold til f.eks. sociale myndigheder, skole og forældre, ligesom der desuden også gives alm. pædagogisk vejledning. Generelt forsøger man i klubberne at skabe et miljø, hvor udvikling, trivsel og forebyggelse sættes i fokus. 

    Klubberne prioriterer det opsøgende arbejde i lokalområdet højt, og ser
    sig selv som en vigtig del af det forebyggende netværk for marginaliserede/udsatte børn og unge. Nedenstående værdigrundlag kendetegner indsatsen ved Cosmosskolens
    fritids- og ungdomsklubber, hvor det centrale er relation og fællesskab.

    Relation og fællesskab

    • Udvise empati i mødet med andre mennesker.
    • Være nærværende i mødet med børn, kollegaer samarbejdspartnere m.fl.
    • Være inkluderende i forhold til unge som søger fællesskabet.

    Engagement og mod

    • Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved engagement, glæde lyst, og humor.
    • Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved mod, f.eks. at gå nye veje, og mod til at give medspil og modspil.

    Rummelighed

    • Et bredt normalitetsbegreb.
    • Have fokus på det anerkendende.
    • Ikke lade handlingen, kendetegne dit billede af personen.

    Handlekraft

    • Mod til at handle når behovet er til stede.
    • Bevidsthed omkring handlemuligheder.

    Udvikling af sociale kompetencer

    • Være forbillede for medlemmer og kollegaer.
    • Være konfronterende i forhold til den enkeltes individuelle behov.

    Individet i fællesskabet

    • Alle aktører er en del af et fællesskab, og fællesskabet er den trygge ramme for den enkelte.
    • Fællesskabet forudsætter blandt andet anerkendelse og accept af individualiteten ved det enkelte individ.

    Fritids- og ungdomsklubber prioriterer den forebyggende indsats i lokalområderne højt, og ses som en vigtig samarbejdspartner i dette arbejde. Eksempler på den forebyggende indsats ved Cosmosskolen, er mangfoldige, hvilket bl.a. kan aflæses gennem følgende udvalgte tiltag.

    • Der arbejdes bevidst og målrettet på at inddrage unge uden deciderede netværk, ind i nogle bæredygtige relationer med jævnaldrende kammerater. 
    • Det opsøgende arbejde fra de enkelte klubber, sikrer et gennemgående indblik i hvilke behov de unge i lokalområdet efterspørger i et klubtilbud, og efterfølgende arbejdes der på at ”omstille” klubben til det som efterspørges. Derigennem kan der  rekrutteres unge med risiko for marginalisering ind i det fællesskab som er herskende i klubben.
    • Deltagende i særlige arrangementer (eks. Kulturdagen, sidste skoledag, blå mandag, opsyn ved skøjtebanen, etc.)
    • Periodisk arbejde udenfor ”normal” arbejdstid.
      (Weekendarrangementer, ekstra aftenåbning, særlig sommerferieåbning, m.fl.)
    • M.fl.

    Trafikpolitik

    Børn der går og cykler i skole
    Cosmosskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

    Skolen forventer at:

    • Forældre skal være gode trafikale rollemodeller på og omkring skolens områder.
    • Forældre skal medvirke til, at børnene bliver gode og ansvarsfulde trafikanter.
    • Forældre skal vise særligt hensyn, når børn ”afsættes/afhentes” på og omkring skolens områder.
    • Elever skal acceptere brug af cykelhjelm i skoletiden.
    • Elever skal motiveret deltage i færdselsundervisningen.
    • Elever skal færdes, efter bedste evne, hensynsfuldt og ansvarsfuldt i trafikken.
    • Større elever skal være gode trafikale rollemodeller for mindre elever på og omkring skolens områder

    Skolen sørger for at:

    • Cosmosskolens ansatte er gode trafikale rollemodeller på og omkring skolens områder.
    • Cosmosskolen tager initiativ og deltager i relevant samarbejde med Politi, Vej & Park samt andre interessenter om sikre trafikforhold på og omkring skolens områder.
    • Cosmosskolen fremmer, systematiserer og koordinerer skolens færdselsundervisning.
    • Skolen opfordrer jævnligt og venligt forældre til at vise hensyn, når børn ”afsættes/afhentes” på og omkring skolens områder. 

    Børn der bliver transporteret i bil eller bus

    Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved  skolen.

    Skolen forventer at:

    • Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold) 

    Skolen sørger for at:

    • I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
    • Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn

    Personalets befordring af elever
    Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude. 

    Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående. 

    Cykelhjelm og refleksveste
    En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

    Skolen forventer at:

    • Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm og trafikveste

    Skolen sørger for at:

    • Alle matrikler råder over et antal cykelhjelme til udlån, hvis elever skal cykle i undervisningen og har glemt sin cykelhjelm.
    •  Alle elever i 0.klasse får udleveret refleksvest

    Sikker skolevej
    Cosmosskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

    Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.

    På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder. I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.

    På Cosmosskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette. Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område. Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder. 

    På Cosmosskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

    Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden.

    Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.

    På Cosmosskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik

    Færdselsundervisning på alle klassetrin

    Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag. 

    Eleverne skal opnå kompetencer indenfor de 2 områder:

    • Trafikal adfærd
    • Ulykkeshåndtering.
       

    Trafikal adfærd:

    Efter 3. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

    Efter 6. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert i trafikken

    Efter 9. klassetrin

    Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

     

    Ulykkeshåndtering

    Efter 3. klassetrin

    Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område

    Efter 6. klassetrin

    Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

    Efter 9. klassetrin

    Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken


    På Cosmosskolen lever vi naturligvis op til kravene om færdselsundervisning, men vi gør det forskelligt. 

    Færdselskontaktlærere

    På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune. 

    På Cosmosskolen er klasselærerne sammen med klasseteamet ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

    0. - 3. klassetrin:

    Emner:

    • At være en sikker fodgænger og cyklist.
    • Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm, vest, lygter m.m.)
    • Når der sker en ulykke. (Hvordan forholder man sig,  At tilkalde hjælp)

    Handlinger:

    Gå-prøve

    Materialer:

    Sikkertrafik.dk

     

    4. - 6. klassetrin

    Emner

    • Færdselsregler for cyklister
    • Synlighed i trafikken
    • Samspil i trafikken
    • Praktisk førstehjælp

    Handlinger

    Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

    Materialer

    Sikkertrafik.dk

     

    7. - 9. klassetrin

    • Ansvarlighed i trafikken
    • Sikkerhed og konsekvensberegning
    • Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst

    Handlinger

    Førstehjælpskursus

    Materialer

    Sikkertrafik.dk

     

    • Der er ”Toronto-lys” på Strandby Kirkevej.
    • Der er fodgængerovergang med bump på Jagtvej.
    • Der er hastighedsbump på hjørnet af Tulipanvej/Skolebakken.
    • Der er stisystem fra Østerbyen (herunder tunnel under Degnevej).
    • Der er cykelparkering ved Fuglen og SFO på Skolebakken.
    • Der er cykelparkering ved indgang på Tulipanvej.
    • Der er bilparkering i båse på UC Syds parkeringsplads.

    Undervisningsmiljøvurdering 2025

    Udarbejdet januar 2025

    Alle skoler skal gennemføre en undervisningsmiljøvurderingen, når der sker ændringer der har betydning for undervisningsmiljøet, dog minimum hvert 3. år.

    Undervisningsmiljøvurderingen er en vurdering af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, som samtidig giver et overblik over hvad skolen skal arbejde med for at forbedre undervisningsmiljøet.

    På Bakkeskolen har vi taget udgangspunkt i den nationale trivselsmåling, som blev gennemført i skoleåret 2023/2024.

    På Bakkeskolen findes Esbjerg Kommunes Sport Plus-klasser. Her kan elever i 7.-9. klasse fra hele kommunen søge ind på særlige linjer. Dernæst tilbyder skolen specialundervisning.

    Vi har valgt at inddrage skolens elevråd for mellemtrin og udskoling i arbejdet med denne undervisningsmiljøvurdering. De har kigget på resultaterne for trivselsmålingerne, analyseret disse samt kommet med input til handlingerne.

    Skolens leder har sammen med elevrådets bestyrelse samt repræsentant for lærerne færdiggjort vurderingen i januar 2025.

    Den nationale trivselsmåling viste i sin helhed, at eleverne trives og er glade for deres skolegang. Den generelle trivsel er i målingen 2023/2024 vurderet til 3,9 i gennemsnit, hvor 5 er højeste score.

    4.-9. årgang giver generelt udtryk for høj grad af ’social trivsel’, ’faglig trivsel’, ’støtte og inspiration’ & ’ro og orden’.

    Inden for området ’social trivsel’ oplever eleverne en høj grad af accept fra deres klassekammerater og de føler sig trygge på skolen. 78% føler sig ’helt enige’ & ’enige’ i, at de hører til på skolen.

    Inden for området ’faglig trivsel’ oplever eleverne i høj grad, at de klarer sig godt fagligt og gør gode faglige fremskridt. 75% oplever at de ’meget tit’ eller ’tit’ kan klare det, de sætter sig for.

    Inden for området ’støtte og inspiration’ føler eleverne, at lærerne er gode til at hjælpe og støtte, når der er brug for det. 75% oplever ’meget tit’ eller ’tit’ at lærerne hjælper med at lære på måder, der virker godt.

    Inden for området ’ro og orden’ oplever eleverne, at det er let at høre hinanden og hvad læreren siger i timerne. 72% er ’helt enige’ & ’enige’ at undervisningslokalerne på skolen er gode. 

    Her gør vi det godt:

    I forhold til trivsel ligger Bakkeskolen over landsgennemsnittet i den generelle trivsel blandt eleverne.

    Det viser sig blandt andet i:

    • En høj andel af eleverne tilkendegiver social og faglig trivsel, dette gælder både for drengene og pigerne
    • Samlet svarer 83% af eleverne, at de er glade for deres klasse
    • Samlet svarer 88% at de godt kan lide pauserne på skolen
    • En høj andel af eleverne oplever sjældent at blive mobbet eller går med en følelse af at være ensom

    Elevrådet supplerer med følgende:

    • Der opleves generelt ikke konflikter i klasserne
    • Lærerne laver mange gode aktiviteter og skaber struktur for undervisningen
    • Pauserne på skolen er gode. Det betyder meget, når eleverne må benytte skolens gymnastiksal i pauserne – her kan laves sjove aktiviteter

    Her oplever vi udfordringer:

    • En høj andel af eleverne oplever begrænset medbestemmelse på hvad der skal arbejdes med i klasserne 
    • En høj andel vurderer at undervisningen en gang i mellem er kedelig
    • Samlet svarer 14% af eleverne, at de er bange for at blive til grin på skolen.  Her ses en højere andel blandt pigerne i 5. – 6. klasse i skoleåret 2023/24

    Samlet svarer 11% at de ’tit’ oplever at have ondt i hovedet, her ses en større andel hos pigerne

    Elevrådet supplerer med følgende:

    • Der er generelt et ønske om flere ture ud af ’huset’ eller at der kommer aktører udefra på skolen med en aktivitet
    • Skolen har et ustabilt internet, som gør at det tager længere tid at løse opgaver i undervisningen
    • Skolens indeklima er udfordret, her savnes bedre udluftning

    Skolens leder har sammen med elevrådets bestyrelse og repræsentant for lærerne behandlet Undervisningsmiljøvurderingen med input fra elevrådet. 

    Følgende handleplan til forbedring af elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø er vedtaget januar 2025:

    Indsatsområde: Støtte og inspiration – Medbestemmelse

    Aktion:
    På skolen har vi et ståsted som er ”Her er det de voksne der bestemmer”. Det betyder ikke, at de voksne bestemmer alt, men at de voksne sætter rammen for, hvornår eleverne kan få medbestemmelse og blive medinddraget.
    Vi vil have fokus på, at lærerne bliver endnu bedre til at fortælle eleverne, hvornår de kan få medbestemmelse og på hvad.

    Opfølgning:
    Resultaterne i den nationale trivselsmåling og dialog med elevrådet.

    Indsatsområde: Social trivsel – Bange for at blive til grin

    Aktion:
    Lærerteamet omkring nuværende 6.-7. klasse er opmærksomme på udfordringen ”Bange for at blive til grin” – særligt for pigerne.
    Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og ledelse kan inddrages som sparringspartner i det omfang, det er nødvendigt.

    Opfølgning:
    Der laves en klassetrivselsundersøgelse i slutningen af skoleåret 2024/25 for at se, om indsatsen har haft den forventelige positive effekt.

    Indsatsområde: Fysisk forhold – Indeklima

    Aktion:
    Skolens ventilationsanlæg vedligeholdes løbende, og der foretages filterskift.
    Men ventilationsanlægget kan ikke sikre god udluftning alene. Alle – både medarbejdere og elever – skal fremadrettet tage et medansvar for at sikre udluftning i klasselokalerne ved at åbne vinduerne.
    Det er naturligvis de voksne, der bestemmer, hvornår vinduerne skal åbnes. Men eleverne må meget gerne gøre de voksne opmærksomme på det, når de mener, der er behov for det.

    Opfølgning:
    Elevrådsrepræsentanterne tager løbende emnet indeklima op i klassen. Tilbagemeldingerne fra klassen tages med til elevrådsmøderne, hvor der følges op og gøres status.

    Indsatsområde: Fysisk forhold – Internetforbindelse

    Aktion:
    Skolens ledelse har drøftet problematikken omkring langsom internetforbindelse med Esbjerg Kommunes IT-afdeling.
    De fortæller, at der er de trådløse hot spots, der skal være på skolen, for at internettet skal kunne fungere for alle.
    Der er en kendt udfordring med elevernes PC’ere, som er, at deres internetforbindelse gradvist bliver langsommere, hvis de næsten aldrig slukker deres PC helt.

    Opfølgning:
    Eleverne instrueres i total nedlukning af deres PC – helst dagligt, alternativt ugentligt. Dette kan accelerere hastigheden på det trådløse internet.

    Værdiregelsæt og ordensregler

    Skolebestyrelsen ønsker, at Bakkeskolen er en skole, der har fokus på:
    •En god hverdag for alle på skolen, præget af struktur, rutiner og forudsigelighed.
    • At den gode hverdag indimellem krydres med anderledes oplevelser/indhold, som eksempelvis temadage/uger, ture ud af huset, virksomhedsbesøg og praktikker.
    • Positive møder mellem mennesker, præget af omsorgsfulde/anerkendende relationer.
    • At følge elevernes faglige udvikling, bruge den som motivation for eleverne og vise den for elevernes forældre.

    Skolebestyrelsen ønsker, at Bakkeskolens fritidspædagogik har fokus på:
    • At skabe rum for leg, ro, nærvær og fordybelse mellem både pædagoger og børn samt mellem børn.
    • At skabe oplevelser og aktiviteter, der fremmer børns sociale og personlige udvikling og dannelse.

    Bakkeskolens værdier - De 7 karaktertræk

    • Optimisme
    • Vedholdenhed
    • Empati
    • Nysgerrighed
    • Engagement
    • Selvkontrol
    • Værdsættelse

    Bakkeskolens 4 ståsteder

    • Her er det de voksne, der bestemmer.
    • Bedst sammen.
    • Stop betyder stop.
    • Her er det rart for alle.

     

     

     

     

     

    Bakkeskolens forventninger til skolens elever
    • Jeg møder til tiden.
    • Jeg rækker hånden op, når jeg vil sige noget.
    • Jeg holder fokus på min opgave i timerne.
    • Jeg løser mine konflikter på en fredelig måde.
    • Jeg taler og opfører mig respektfuldt over for alle.
    • Jeg behandler skolens faciliteter, udstyr og materialer ordentligt.

    Bakkeskolens forventninger til elevernes forældre
    • Vi sikrer, at vores børn møder til tiden.
    • Vi sikrer, at vores børn er veludhvilede og parate til skoledagen.
    • Vi sørger for, at vores børn har mad med i skole, skriveredskaber, idrætstøj, opladt PC m.m.
    • Vi deltager i møder og arrangementer på skolen.
    • Vi støtter op om skolens forventninger til eleverne.

    Øvrige rammer på skolen

    • Alle elever opholder sig på skolen igennem hele skoledagen, også i frikvartererne.
    • Alle elever afleverer telefonen ved dagens start. Elever fra 7. til 9. klassetrin får udleveret telefonen i 2. frikvarter. Elever fra 7. til 9. klassetrin afleverer telefonerne ved 4. times begyndelse og får dem igen ved skoledagens afslutning.

    Skoleudviklingssamtale

    Herunder finder du referatet af vores skoleudviklingssamtale:

    SUS Referat 2026