Gå til hovedindhold

Brasiliansk fodbold

For dig som ønsker at træne dine individuelle færdigheder og tekniske finesser i et kreativt træningsmiljø

På den Brasilianske fodbold-linje bliver du en del af stærkt fællesskab med andre unge, der deler passionen for fodbold. Du bliver undervist af engagerede lærere i et trygt og udviklende lærings- og ungemiljø og får derudover 4 timers fodboldtræning i ugen med dedikerede og højt uddannede brasilianske fodboldtræner Leandro Fioretti.

Indhold

    Infomøde om Brasiliansk fodbold-linjen

    Den 21. november 2023 kl. 19.00 - 20.30 holder vi infomøde om Brasiliansk fodbold-linjen i festsalen på Bakkeskolen Cosmos.

    På informationsmødet vil vi fortælle om træningen på linjerne og undervisningen i Sport Plus klasserne. Du vil møde både trænere, lærere, elever og skolens ledelse, som fra hver deres vinkel vil bidrage til, at du får et grunddigt indblik i, hvordan det er at være elev i Sport Plus klasserne.

    Der er ingen tilmelding - du møder bare op hvis det har interesse. 

    Bliv elev på Brasiliansk fodbold-linjen

    Ansøgningsfristen til Brasiliansk fodbold-linjen er onsdag, den  22. december 2021.

    Du får svar på din ansøgning senest den 28. februar 2022. 

    Du kan tilmelde dig via linket øverst eller nederst her på siden.

    Bliv klogere på Brasiliansk fodbold-linjen

    Vi har stort fokus på kamp, forskellige typer fodboldspil, individuelle færdigheder og tekniske finesser. Vi holder evalueringssamtaler, hvor vi sammen finder nye udviklingsmål.

    Fra skoleårets start til efterårsferien samt fra påskeferien til sommerferien vil vi træne på græs. Som i Brasilien kæler vi for din teknik, træner på forskelligt underlag og med forskellige boldtyper.

    Teknik er indbegrebet af brasiliansk fodbold og det tekniske vil blive prioriteret meget højt. Vi vil skabe spil og lege hvor tekniske færdigheder udvikles som f.eks førsteberøringer, vendinger, afleveringer, afslutninger og 1 mod 1 situationer.

    Fra efterårsferien til påskeferien træner vi Futsal indendørs. Futsal er basis for den brasilianske fodboldkultur og så godt som alle de kendte brasilianske fodboldstjerner er startet med at spille Futsal. Den tungere Futsal-bold og det hurtige spil med få spillere på en mindre bane betyder, at du udvikler en fantastisk føling med bolden og din teknik og spil-intelligens øges. Hvis du er målmand vil vi også arbejde med målmandstræning på den brasilianske facon.

    Du vil også opleve ”gadefodbold”, som spilles på asfalt, og eventuel ”strandfodbold”, som spilles på sand.

    Dybt integreret i den brasilianske fodboldkultur ligger at:

    • det er tilladt at lave fejl
    • du udvikler dine styrkeområder
    • kreativitet og uforudsigelighed i spillet
    • man yder sit bedste og hjælper hinanden
    • det skal være sjovt

    Din træner

    Træningen varetages af Leandro Fioretti. Leandro forlod for 15 år siden Brasilien for at arbejde som lærer, fodboldtræner og idrætskonsulent i lande som USA, Spanien og Danmark. Leandro har en bacheloruddannelse i idræt og har selv spillet på professionelt niveau i Brasilien.

    Kontaktinfo for yderligere information

    Christian Varming, Pædagogisk leder, Bakkeskolen, tlf. 76 16 10 26

    Brasiliansk fodbold

     

    Brasiliansk fodbold - drenge