SFO og klub
På Bakkeskolen har vi en SFO og en fritids- og ungdomsklub. SFO´en ligger sammen med skolen, mens klubben ligger for sig selv i det næsten nybyggede bydelshus Krydset.
Hos os kan dine børn gå i SFO og klub. I SFO'en kan børn have et aktivt fritidsliv sammen, møde engagerede voksne og deltage i en masse forskellige aktiviteter. Vores klub rummer både en fritidsklub, ungdomsklub, juniorklub og pigeklub. Og så har vi også vores weekendklub.
Her på siden kan du læse mere om hvad vores SFO og klub har at tilbyde. Du kan også blive klogere på, hvornår SFO'en og klubben har åbent.
Vores SFO
Bakkeskolens SFO er et aktivt fritidstilbud til elever fra 0. til 3. klasse.
I SFO’en kan børnene have et aktivt fritidsliv sammen, møde engagerede voksne og deltage i forskellige aktiviteter og ture. Nogle aktiviteter ligger på faste ugedage, andre planlægges spontant.
På faste ugedage tilbydes børnene at deltage i kreative værkstedsaktiviteter og bevægelsesaktiviteter i skolens idrætssale.
Tiden i SFO er børnenes ”frie tid”. Derfor lægger vi i SFO´en vægt på, at børnene både kan tilvælge planlagte aktiviteter, men også at børnene kan lege og spille med hinanden uden, at det nødvendigvis er en voksenstyret aktivitet.
Har I spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte os.
Vi har åbent:
- Mandag - torsdag fra 06.00-08.00 og igen fra 13.00-17.00
- Fredag fra 06.00-08.00 og igen fra 13.00-16.00
- I skoleferien: Mandag - torsdag fra 06.00-17.00, fredag 06.00-16.00
Vi har lukket:
- 4/7 - 31/7 (fællespasning tilbydes på en af cosmos skolerne - husk at taksten ikke er den samme)
- juleferien 24. - 31. december, begge dage inklusiv
- kr. himmelfartsdag og dagen efter
- grundlovsdag lukker SFO'en 12.00
Vores klub
Klub Ringgården er et gratis klubtilbud i Esbjerg Ø, hvor børn og unge kan mødes, være en del af fællesskabet og få støtte af nærværende voksne. Vi lægger vægt på trivsel, relationer og mangfoldighed – her er plads til alle.
Fritidsklubben
Fritidsklubben holder til på Bakkeskolen, Skolebakken 166, 6705 Esbjerg Ø og er for børn fra 4.–6. klasse.
Her er der mulighed for leg, kreative aktiviteter, spil, hygge og gode hverdagsfællesskaber. Vi tilbyder også lektiehjælp, så børnene kan få støtte i deres skolearbejde.
Ungdomsklubben
Ungdomsklubben ligger i Krydset, Stengårdsvej 317, 6705 Esbjerg Ø og er for unge fra 7. klasse til 18 år.
Her kan de unge mødes i et trygt miljø med plads til hygge, spil, kreative projekter og fællesskab. Vi tilbyder også lektiehjælp, så de unge kan få støtte til skolen og gode rammer for deres fremtid.
Pigeklubben
Pigeklubben er et særligt tilbud for piger fra 7. klasse til 24 år.
Her er der fokus på tryghed, hygge og fællesskab. Vi laver bl.a. kreative projekter, madlavning, brætspil, film og ture ud af huset – aktiviteter, der giver plads til både sjov og fordybelse i et positivt pigefællesskab.
Et åbent fællesskab – uden kontingent
Alle vores klubtilbud er kontingentfri. Det betyder, at det er gratis at være medlem, og at alle børn og unge i området – også elever fra Bakkeskolen – er velkomne i Klub Ringgården.
I Klub Ringgården vil vi gerne være et sted, hvor alle børn og unge føler sig hjemme. Her er fællesskabet i centrum, og vi arbejder for, at alle kan være trygge, blive mødt med respekt og have gode oplevelser sammen. Vi kalder os en mobbefri klub, fordi vi tager hånd om hinanden og tror på, at vi står stærkest, når vi står sammen.
Hverdagen i klubben
I klubben kan du prøve kræfter med mange forskellige aktiviteter, alt efter hvad du har lyst til. Vi har bl.a.:
- Kreativt værksted – hvor fantasien kan få frit spil med alt fra maling til håndværk
- Computer og studierum – her er også mulighed for lektiehjælp, så skoledagen bliver lidt lettere
- Hyggerum – et sted til grin, spil og afslapning med venner
- Bordtennis og billard – sjov og fællesskab i bevægelse
- Madlavning og fællesspisning – vi laver mad sammen og spiser sammen, fordi vi tror på, at måltider kan samle os og skabe stærke fællesskaber uden mobning
Flere gange om ugen samarbejder vi med GAME, hvor vi giver børn og unge mulighed for at udfolde sig gennem street basket, dans og fodbold. Her handler det om bevægelse, glæde og at være en del af noget større.
Fællesskab, dannelse og samarbejde
Vi arbejder hver dag for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sig – både fagligt, socialt og personligt. Det betyder, at vi har fokus på hjælp, samarbejde og ansvar, og vi er optaget af, hvordan vi kan støtte de unge i at blive hele mennesker med respekt for sig selv og andre.
Samarbejdet med forældre og familier i området er en vigtig del af vores arbejde. Vi tror på, at stærke relationer mellem klub, skole og hjem skaber de bedste rammer for trivsel.
Projekter og oplevelser sammen
Vi deltager løbende i forskellige projekter med vores samarbejdspartnere, og vi laver også fælles aktiviteter med Bakkeskolen. For os hænger skole og klub tæt sammen – vi ser os som én samlet enhed, hvor børn og unge kan opleve, at hverdagen spiller i helhed.
Derudover tager vi jævnligt på ture ud af huset. Det giver mulighed for at opleve noget nyt, styrke sammenholdet og skabe minder, der rækker langt ud over klubbens vægge.
Åbningstider i Klub Ringgården
I Klub Ringgården lægger vi vægt på faste rammer og gode rytmer i hverdagen, så børn og unge ved, hvornår de kan møde op og være en del af fællesskabet.
Fritidsklubben
- Mandag: 13.00 – 17.00
- Tirsdag: 14.00 – 17.00
- Onsdag: 13.00 – 17.00
- Torsdag: 13.00 – 17.00
- Fredag: 13.00 – 16.00
Ungdomsklubben
- Mandag: 18.00 – 21.00
- Tirsdag: 18.00 – 21.00
- Torsdag: 18.00 – 21.00
Pigeklubben
- Onsdag: 18.00 – 21.00
Weekendaktiviteter
En gang om måneden arrangerer vi en weekend-aktivitetsdag eller en tur ud af huset.
Her inviterer vi en gruppe børn og unge med, så vi i mindre fællesskaber kan arbejde målrettet med relationer, trivsel og tryghed. Det kan være alt fra en hyggelig udflugt til naturen til en tur i byen, hvor der er fokus på oplevelser, samarbejde og stærke fællesskaber.
Åbningstider i skoleferier
I Klub Ringgården holder vi åbent i alle skoleferier, så børn og unge fortsat kan mødes, være en del af fællesskabet og få gode oplevelser sammen.
I ferieperioderne er klubbens åbningstid altid fra kl. 10.00 – 16.00.
Der kan dog være enkelte dage og helligdage, hvor klubben holder lukket – det fremgår af ferieplanen nedenfor.
Ferieplan for Klub Ringgården 2025/26
Efterårsferie
11. oktober 2025 – 19. oktober 2025
→ Klubben har åbent
Juleferie
24. december 2025 – 4. januar 2026
→ Klubben har lukket fra 24. december.
Åbner igen 2. januar 2026.
Vinterferie
7. februar 2026 – 15. februar 2026
→ Klubben har åbent
Påskeferie
28. marts 2026 – 6. april 2026
→ Klubben har åbent 30. marts, 31. marts samt 1. april 2026
Kr. Himmelfartsferie
14. maj 2026 – 17. maj 2026
→ Klubben har lukket
Pinseferie
23. maj 2026 – 25. maj 2026
→ Klubben har lukket
Grundlovsdag
5. juni 2026 (undervisning slutter kl. 12.00)
→ Klubben lukker kl. 12.00
Sommerferie 2026
Starter 27. juni 2026 – slutdato endnu ikke fastlagt
→ Klubben har lukket i uger 28, 29 og 30
Tilmelding til SFO eller klub
Du kan læse mere om alt det praktiske som for eksempel, åbningstider og priser på de tilbud, du kan vælge imellem.
Hvis du allerede nu ved, at dit barn skal tilmeldes, kan du gøre det digitalt hos Pladsanvisningen.