SFO og Fritidsklub
Vores SFO ligger sammen med skolen på Gabelsvej, mens Fritidsklub Bramming har sine egne rammer som fritidsklub på Idræts Allé.
I fritidsdelen arbejder vi bevidst på at fremme børn og unges trivsel og læring.
Vi arbejder sammen med skolen om at:
- Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
- Mindske betydningen af sociale baggrund i forhold til faglige resultater.
- Styrke trivslen for børn og unge.
Vores SFO
SFOén på Nordre skole er omgivet af dejlige grønne områder, mange træer og kratte, som børnene bruger rigtig meget til fysisk udfoldelse, kreative lege og frihed til sammenspil med andre.
Vi har altid gang i fælles aktiviteter, som alle SFO børn, kan være en del af. I efterårs- og vinterperioden bruger vi ofte vores gymnastiksal til fysisk udfoldelse og sjove aktiviteter.
I vores SFO bestræber vi os på, at lave overgange mellem skole og SFO glidende. Derfor vil I opleve at en del af indskolingspersonalet også er del af vores SFO.
For at sikre sammenhæng i barnets liv og sikre gode overgange, har vi et tæt samarbejde med både børnehaver, skole og klub.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Nordre skole og i SFO.
Vi har åbent:
- alle skoledage 6.00-7.55 og igen 12.30 - 17.00 (fredag til kl. 16.00)
- i skoleferien 6.00-17.00
Vi har lukket:
- Grundlovsdag kl. 12.00
- Dagen efter Kr. himmelfartsdag
- Mellem jul og nytår
- Uge 28-30 (Nødpasning her på skolen)
Tilmelding til SFO eller klub
Du kan læse mere om alt det praktiske som for eksempel, åbningstider og priser på de tilbud, du kan vælge imellem.
Hvis du allerede nu ved, at dit barn skal tilmeldes, kan du gøre det digitalt hos Pladsanvisningen.
Fritidsklub
Fritidsklub Bramming er en fritidsklub med egne lokaler i pavillonen på Idræts Allé. Her mødes børn og unge fra både Bakkevejens Skole og Nordre Skole.
Klubben er kendetegnet ved:
- Engagerede medarbejdere.
- Nærvær og konstruktive relationer mellem medarbejdere og medlemmer.
- At være en aktør, der efter behov samarbejder med andre aktører omkring de enkelte medlemmer.
Hos os ser og mærker vi de unge, og vi har altid tid til at lytte og snakke med dem om deres dagligdag og udfordringer.
Aktiviteter både ude og inde
I Klubben har børn og unge har mulighed for at beskæftige sig med mange forskellige aktiviteter. Det kan fx være gaming, madlavning, pigerum o.s.v.
Klubben har en mindre bar, hvor der er mulighed for at købe en lille eftermiddagssnack.
Klubben har også gode udenoms arealer og egen multibane, hvor fysisk udfoldelse er en mulighed.
Maddag
Hver tirsdag er der maddag i fritidsklubben som har åbent til kl. 20.00. Her er der mulighed for at spise aftensmad i klubbens hyggelige lokaler for et mindre beløb. Maden laves i fællesskab med børnene og de unge, så der er en lærings og pædagogisk proces med aktiviteten.
Fritidsklubben
Vi har åbent:
- mandag - torsdag fra 12.30-17.00 (fredag 12.30-16.00)
- Fritidsklub aften tirsdag fra 17.00-20.00
- i skoleferien alle hverdage fra 10.00-16.00
Vi har lukket:
- uge 28-30 (fælles sommerpasning tilbydes - husk at taksterne ikke er de samme)
- juleferien 24. - 31. december, begge dage inklusiv
- kr. himmelfartsdag og dagen efter