FAQ

Herunder kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os.

    Ja, man kan reservere en byggegrund i 30 dage. Ønsker man at købe grunden, skal man henvende sig inden reservationen udløber. I modsat fald vil reservationen automatisk blive slettet. Kontakt Køb & Salg af kommunal ejendom enten personligt, via mail eller ved at ringe til os, for nærmere aftale om reservation af en byggegrund.

    Du kan også udfylde vores formular for at anmode om reservation af en grund. 

    Du henvender dig til Køb & Salg af kommunal ejendom enten personligt, via mail eller ved at ringe til os.

    Så aftaler vi købet af grunden, en overtagelsesdato og vi noterer navn(e), adresse, tlf.nr. og mail. Det er oplysninger, som vi skal bruge til købsaftalen, som vi herefter udarbejder og sender til dig for digital underskrift.

    Samtidig med fremsendelse af købsaftalen sender vi en faktura på købesummen til din e-boks. Fakturaen skal betales på overtagelsesdagen. I fakturaen er der ud over grundprisen indeholdt udgifter til de tilslutningsafgifter, der skal betales samtidig med købesummen, samt tinglysningsafgift til skødet (0,6% af købesummen ekskl. moms oprundet til nærmeste 100 + fast afgift 1.850 kr.)

    Derudover vedlægger vi alle bilag på grunden, herunder salgsvilkår, lokalplan, matrikelkort, salgsplan m.m. Disse bilag vil også være tilgængelige her på hjemmesiden.

    Når du har læst dokumenterne igennem og underskrevet købsaftalen, vil du få en kopi af den endeligt underskrevne købsaftale og alle dokumenter i din e-boks.

    Når overtagelsesdagen er passeret og købesummen er indbetalt, vil vi udarbejde skødet på grunden, medmindre du anvender en advokat i handlen. Du modtager besked, når skødet er klar til underskrift.

    Efter underskrift anmeldes skødet til tinglysning, og når skødet er tinglyst, sender vi en kopi heraf til dig, hvorefter handlen kan betragtes som afsluttet.

    Vi står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål under hele processen.

    Grunden skal betales på overtagelsesdagen. Samtidig med fremsendelse af købsaftalen for underskrift sender vi en faktura på købesummen og de tilslutningsafgifter, der skal betales samtidig med købesummen.

    Se vilkårene for de enkelte udstykninger, hvis du ønsker at vide hvilke tilslutningsafgifter, der skal forudbetales på den grund, du er interesseret i.  

    Du behøver ikke bruge en advokat i forbindelse med køb af en byggegrund af Esbjerg Kommune. Det er dog helt op til dig, og såfremt du ønsker at anvende advokat, sender vi gerne købsaftale m.m. til advokaten for gennemgang og berigtigelse af handlen. Såfremt du ikke anvender advokat, sørger vi for berigtigelse af handlen, herunder tinglysning af skøde. 

    Du har som køber en fortrydelsesret på 6 hverdage. Det er 6 hverdage regnet fra den dag købsaftalen er accepteret af alle parter. Hvis det kommer til en fortrydelse, skal du vide, at det - som ordet "fortryde" måske ellers kunne antyde - ikke er helt uden omkostninger for dig. Fortrydelsesretten koster nemlig 1% af købesummen. Beløbet dækker bl.a. omkostninger til ny annoncering og andre salgsomkostninger.

    Køber skal selv sørge for at få foretaget jordbundsundersøgelser af grunden, det vil sige at køber selv skal kontakte en geotekniker eller tale med sit byggefirma herom. Jordbundsundersøgelsen må gerne foretages inden overtagelsesdagen. Normalt vil det være hensigtsmæssigt, at jordbundsundersøgelsen først foretages, når køber har bestemt sig for, hvilket hus man ønsker at bygge, og hvor det skal placeres på grunden. Af samme årsag har Esbjerg Kommune ikke foretaget jordbundsundersøgelser på de enkelte grunde i forbindelse med udstykningen. 

    Såfremt køber ved jordbundsundersøgelser konstaterer, at der skal ekstrafunderes ud over en dybde på 1 meter (regnet fra middel terrænkote), har køber mulighed for at annullere handlen eller anmode Esbjerg Kommune om forholdsmæssigt afslag i købesummen. Køber skal straks efter, at det er konstateret, at der skal ekstrafunderes, meddele det til Esbjerg Kommune. Forholdsmæssigt afslag i købesummen kan kun gives, såfremt der inden byggeriets opstart er foretaget jordbundsundersøgelser på grunden. Esbjerg Kommune forbeholder sig endvidere ret til, indenfor 5 dage fra henvendelse, at besigtige udgravningen inden genopfyldning.

    Der kan maksimalt gives et forholdsmæssigt afslag på 20% af grundens pris inkl. moms, og kun i henhold til faktiske dokumenterede udgifter. Der refunderes ikke for bortkørsel af jord, udgifter til hævning af grund og fundamenter, sugespidsanlæg og køreplader. En annullering af handlen kan alene ske ved fremlæggelse af jordbundsundersøgelse, der dokumenterer, at der er behov for ekstrafundering ud over en dybde på 1 meter. Ved annullering af handlen tilbageskødes ejendommen, med tilbageførsel af købers erlagte købesum, uden betaling af renter.

    Jorden i kommunens udstykninger er undersøgt og anses for at være ren. Det indebærer, at jorden kan bortskaffes som ren jord, og der skal således ikke foretages analyse af jorden eller ske anmeldelse af flytningen. Skulle der mod forventning blive konstateret forurening under gravearbejde på grunden, skal dette straks anmeldes til Miljøafdelingen i Esbjerg Kommune. 

    Ifølge salgsvilkårene opfordres køber til inden for 14 dage fra overtagelse af grunden at undersøge, om alle skelpælene, der afmærker grunden, er der.

    Hvis der mangler nogle skelpæle, afholder kommunen udgiften til retablering af skelpæle i ovennævnte tidsrum. Der udleveres en kopi af matrikelkortet på grunden i forbindelse med indgåelse af handlen, og her kan man se hvor skelpælene er placeret og hvilket nr. de har.

    Erfaringsmæssigt kan det være svært for køber at finde skelpælene på grunden, især i lidt ældre udstykninger, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er væk. Det kan være nødvendigt at grave lidt ned i jorden i det område, hvor de er sat. Man skal være opmærksom på, at markeringspæle ikke er det samme som skelpæle.

    Ud over købesummen skal du betale for tilslutning til el, vand, varme og spildevand. Nogle af disse udgifter har kommunen forudbetalt i forbindelse med byggemodning af grundene, og vil blive opkrævet sammen med købesummen. De resterende tilslutninger betales direkte til forsyningsselskaberne ved anmodning om tilslutning. Se vilkårene for de enkelte udstykninger for oplysning om, hvad der skal betales samtidig med købesummen, og hvad den samlede udgift cirka udgør. 

    Ja, det kan du godt. Du kan blot ikke få byggetilladelsen udstedt, inden grunden er betalt og dermed overtaget. I de fleste tilfælde vil overtagelsesdatoen nå at indtræde, inden ansøgningen om byggetilladelse er færdigbehandlet. Skulle det ske, at byggetilladelsen er klar inden overtagelsesdagen, kan du vælge at betale købesummen før overtagelsesdagen, og dermed få udstedt byggetilladelsen og påbegynde byggeri på grunden.

    Hvis det viser sig, at en brønd, et kabelskab, en lygtepæl eller fx et træ står i vejen for dit byggeri, og du ønsker det flyttet, skal du selv betale omkostningerne, der er forbundet hermed.

    I forbindelse med købet udleveres der i størstedelen af kommunens udstykninger en salgsplan, hvor placeringen af kabelskabe, lygtepæle m.m. fremgår, så det er muligt at tilpasse placeringen af huset og indkørslen. Det kan i øvrigt altid anbefales at besigtige forholdene på grunden. 

    På alle de grunde kommunen sælger, er der tinglyst en deklaration om byggepligt indenfor 2 år samt forbud mod videresalg af grunden i ubebygget stand. Du skal derfor påbegynde byggeri på grunden senest 2 år efter køb, og byggeriet skal gennemføres uden unødigt ophold. 

    Af kommunens vilkår fremgår det, at kommunen kan kræve grunden tilbageskødet, hvis byggepligten på 2 år ikke overholdes. Esbjerg Kommune har praksis for at gøre denne tilbagekøbsret gældende, og såfremt der ikke er påbegyndt byggeri senest 2 år efter overtagelse af grunden, vil kommunen tage kontakt til grundkøberen.

    Ved en tilbageskødning/annullering af handlen tilbageføres den erlagte købesum og eventuelt betalte tilslutningsafgifter. Grundkøberen betaler et gebyr på kr. 10.000 samt tinglysningsafgiften.

    Såfremt kommunen vælger ikke at gøre tilbagekøbsretten gældende, vil deklarationen om tilbagekøbsret m.m. blive aflyst, og grundejeren kan frit videresælge grunden.

    Når først grunden er bebygget med et hus, kan ejeren frit videresælge ejendommen.

    En grundejerforening dannes af beboerne i området. Foreningen sørger for vedligehold af veje og grønne områder. Du kan læse mere om grundejerforeninger på vores hjemmeside. 

    En vejadgang er betegnelsen for det stykke, der går fra asfaltkanten til din grund/matrikel.

    Vejadgangen skal altid placeres i overensstemmelse med lokalplanen for området.

    Kørsel til og fra en grund skal foregå ad vejadgange som er godkendt af Esbjerg Kommune.

    På Esbjerg Kommunes hjemmeside kan du læse nærmere om hvad ansøgningen om etablering af en vejadgang skal indeholde.

    På kommuneveje udføres vejadgangene af Park & Mobilitet eller en uddannet brolægger for ansøgerens regning. På private fællesveje stilles der ikke krav om, hvem der anlægger vejadgangen.