Afsluttet
Høringer

Omlægning af privat fællessti over Præstemarksvej 33.

Esbjerg Kommune har modtaget ansøgning om at omlægge en del af den private fællessti på matr.nr.1f, Guldager by, Guldager, Præstemarksvej 33, 33a-b.

Sidst opdateret: 23. Sep 2026

Stien er matrikulært markeret som et vejudlæg og taget i brug som offentlig sti for gående, cyklende og ridende færdsel. Stien er en forlængelse af den offentlige sti matrikel 7000av Guldager by, Guldager, som forbinder området fra Matrosvænget til Præstemarksvej over det rekreative grønne område med mose og eng og Guldager Møllebæk.

Det er hensigten at stien omlægges nord om ejendommen og forbindes til en ny sti, der etableres over Esbjerg Kommunes grund matrikel 10a Guldager by, Guldager til forsinkelsesbassinet med tilslutning til Præstemarksvej.

Stien anlægges som trampesti i 1,6 m bredde. Vejudlægget bliver 2,5 m.

Der er taget hensyn til at området er eng og moseområde. Stien placeres uden for moseområdet.

Stien ønskes omlagt af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Stien går imellem bygninger og ridebane på ejendommen. Dette skaber udfordringer, da ejendommen både benytter store maskiner og har heste, som dagligt krydser stien. Det medfører situationer, hvor den almene færdsel kommer i konflikt med driften, med risiko for uheld.

Det er planen at området overfor ejendommen skal bebygges med boliger. Det må derfor forventes, at der kommer mere trafik til og fra det rekreative område mellem Matrosvænget og Præstemarksvej. For at undgå kryds uheld er Vejmyndigheden enig i, at det vil være mest hensigtsmæssigt at omlægge stien.

Dokumentation & Tilladelser

Informationer

  • Start dato 15. jun. 2026
  • Høringsfrist 12. aug. 2026
  • Område
  • Kategori