Politikker og strategier

Her har vi samlet politikker som gælder for Darum Børneby. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalet.

    Antimobbestrategi Darum Børneby

    I Darum Børneby har børnehave, skole, SFO og klub slået kræfterne sammen i ét fælles univers, hvor vi skaber tryghed, læring og trivsel for børnene i Børnebyen.

    Formål

    I Darum Børneby er vi sammen om at skabe trivsel og læring. I Darum Børneby dyrker vi fællesskabet på tværs af alle børnebyens institutioner, herunder også dagplejen. 

    Formålet med antimobbestrategien er, at arbejde trivselsfremmende og derved forebygge mistrivsel og mobning med udgangspunkt i børnebyens fundament og værdisæt:

    Vi arbejder med kerneværdierne: Forældresamarbejde, pædagogisk retning, kommunikation, brug af udendørs ressourcer, trivsel, fællesskab, fælles børnesyn og faglig udvikling. Alle otte elementer fungerer som rettesnor for det daglige arbejde, som skal fremme læring og trivsel i hele Børnebyen.

    Målet er, at skabe rammer for trygge og udviklende børnefællesskaber, hvor den enkelte elev kan udvikle sig både fagligt og personligt.

    Målsætninger

    1. Vi ønsker at fremme trivslen og derved forebygge mobning og lignende situationer.
    2. Vi ønsker at undgå mobning ved at opbygge trygge og tolerante fælleskaber for alle.
    3. Vi ønsker at tydeliggøre retningslinjer i håndteringen af mobning og lignende.

    Definition af mobning

    Mobning er en systematisk udstødelseshandling, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har lav tolerance. Konsekvenserne af dette kan blive, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik.

    Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Mobning kan foregå i de fysiske rum men også digitalt.

    Kompleksiteten i forståelsen af mobning som fænomen er høj, og vi tager udgangspunkt DCUM´s vejledning ”Hvad er mobning og mobbelignende situationer” i vores definition.

    • Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning.
    • Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den der bliver mobbet mister status.
    • Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe.
    • Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte.

    Derudover bruger vi DCUM´s 8 tegn på mobning som rettesnor i vurderingen af, hvorvidt et børnefællesskab er i risiko for, at decideret mobning opstår.

    1. Når drillerier ikke længere er for sjov
    2. Når konflikter ikke længere kan løses
    3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
    4. Når der er utryghed i fællesskabet
    5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
    6. Når der er mangel på empati
    7. Når der er ubalance i fællesskabet
    8. Når der er ensomme elever i fællesskabet

    https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf

    I børnebyen har vi et stort fokus på, hvordan vi anvender digitale medier i vores hverdag.

    I 2023 indførte vi mobilfri børneby, såvel i skoledelen, som i fritidsdelen (dog ikke ungdomsklubben).

    Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Disse personer og den udvalgte person oplever en social tilknytning til de digitale fællesskaber. Den digitale mobning foregår som oftest på sociale medier.

    • Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
    • Det spredes hurtigt til et stort publikum
    • Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere
    • Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
    • Afsenderen mente det måske ikke som mobning

    Nedenfor beskrives overordnet, hvad vi kan gøre for at forebygge mobning.

    Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i Børnebyen.

    Den lokale ledelse:

    • Sikrer at der laves national trivselsundersøgelse og undervisningsmiljøundersøgelse, og at der arbejdes systematisk hermed efterfølgende. Herunder anvender vi i Darum Børneby værktøjet: Klassetrivsel.dk, som er et trivselsværktøj, som personalet løbende kan anvende efter behov. Værktøjet kan danne et øjebliksbillede af klassens trivsel, med gode muligheder for opfølgning med klassens elever og eventuelt forældregruppen.
    • Sikrer at der laves udviklingsplaner i Hjernen & Hjertet på alle klassetrin.
    • Har fokus på at styrke børnefællesskaber i mange forskellige arenaer og via forskellige fælles aktiviteter i løbet af et skoleår.
    • Skaber dialog med personale og elever om, hvad mobning er, og hvordan skolen kan arbejde med de 8 tegn på mobning.
    • Tager afsæt i Børnebyens værdier og børnesyn i hverdagens beslutninger og i skolens udviklingsarbejde.
    • Har et stærkt fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder.

    Personale:

    • Alle klasseteams udarbejder en teamkontrakt (læs: en pædagogisk-didaktisk udviklingsplan) med individuelle fokuspunkter for alle klasser i Darum Børneby med det overordnede formål, at afstemme rammerne for samarbejdet for det kommende skoleår.
    • Arbejder med trivsel og udarbejder udviklingsplan i Hjernen & Hjertet på alle klassetrin.
    • Anvender TOPI (2 gange årligt), den nationale trivselsundersøgelse og klassetrivsel.dk i teamsamarbejdet om klassens trivsel.
    • Har kendskab til de 8 tegn på mobning.
    • Skaber dialog om forståelsen af vigtigheden af trivslen for at undgå mobning på forældremøder.
    • Er rollemodeller og taler pænt til og om alle andre mennesker.
    • Forholder sig nysgerrigt til børns oplevelsesverden og har kendskab til, at grænsen for oplevelsen af mobning er forskellig fra barn til barn.
    • Alle lærere og pædagoger skal indgå i et forpligtende samarbejde omkring trivsel og konflikthåndtering.
    • Alle lærere og pædagoger er forpligtet til at arbejde med social træning i klasserne. Det skal fremgå af klassens teamkontrakt.

    Elever:

    • Fortæller til voksne, hvis de oplever, at andre ikke har det godt.
    • Giver udtryk for det, hvis noget er svært i skolen.
    • Via dialog og inddragelse af elev- og børnebyråd arbejdes der kontinuerligt med det gode undervisningsmiljø i børnebyen.

    Forældre:

    • Taler positiv og pænt om børnebyen, herunder personale, andre forældre og børn.
    • Går i dialog med børnebyen ved bekymring, både for enkelte børn og børnegruppe.

    Nedenfor beskrives mere konkrete fokusområder fra den daglige dag i børnebyen.

    Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i børnebyen.

    I frikvarterer

    Den ansvarlige pædagog og lærer i skoledelen sikrer, at alle elever kommer godt ud til frikvartererne og bliver, til den sidste elev har forladt klassen/gangen.
    Aktiviteter styret af pædagoger/lærere kan etableres i særlige tilfælde.
    Pædagoger og lærere har tilsynsforpligtelse og tilstræber en høj grad af kommunikation med klasseteamet.

     

    Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution

    Lærere og pædagoger sørger for en tryg og god overgang fra skole til SFO/klub.
    De voksne, der har haft eleven i løbet af dagen tilstræber kommunikation til SFO’ens og klubbens personale.
    Lærere og pædagoger indgår i et forpligtende teamsamarbejde.

     

    På digitale medier

    Vi er mobilfri i Darum Børneby.
    Klassekursus i digital dannelse på 4. årg. (via aftale med SSP-forebyggelse).
    Der skal være en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning.
    Børnebyen har fokus på adfærden omkring digitale medier, og personalet/forældrene skal følge med i den digitale udvikling.
    Digitale medier skal være et punkt på forældremøder i skolen samt indgå i undervisningen.

     

    Samarbejde med forældre

    På informationsmøderne i forbindelse med førskolen præsenteres forældrene for skolens antimobbestrategi.
    Der afvikles obligatoriske forældrearrangementer med SSP om det gode forældrefællesskab på 0., 3. og 6. årg. samt elevernes digitale dannelse på 4. årgang.
    På forældremøderne tales der om trivsel, teamkontrakt, iværksættelse af gode fællesskaber, god kommunikation i forældregruppen samt forældre og skole imellem. Der henvises endvidere til kommunikationsstrategien på børnebyens hjemmeside.
    Klasseteamet og forældre indgår løbende i dialog om den fælles indsats i forhold til at opnå bæredygtige og solide klassefællesskaber (jf. teamkontrakt).

    Hvis vi får kendskab til mobning eller mobbelignende situationer, gælder nedenstående retningslinjer. Vi vil altid til en start kontakte berørte forældre med en orientering/et møde, hvor vi orienterer om gældende udfordringer. Når berørte forældre er orienteret, vil vi tage udgangspunkt i nedenstående retningslinjer fra DCUM:

    Den lokale ledelse:

    • Sikrer at DCUMs retningslinjer for håndtering af mobning overholdes.
    • Arbejder ud fra at:
      • Sikre at sagen undersøges.
      • Sikre at sagen afdækkes.
      • Udarbejde handleplan inden for 10 dage.
      • Bruger støtte værktøjer fra DCUM:

    https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole/vaerktoejer-og-vejledninger.

    Personale:

    • Er meget opmærksom på den enkelte elevs og klassens trivsel eller mangel herpå.
    • Har kendskab til DCUMs vejledninger til håndtering af mobbesager og lignende.
    • Anvender redskaber derfra ved behov.

    Elever:

    • Fortæller de voksne på skolen eller en anden tryghedsperson, hvis de selv oplever mobning eller oplever, at andre bliver mobbet.

    Kommunikationsstrategi

    Kommunikationsstrategi Darum Børneby

     

    Kommunikation er vigtig i samarbejdet mellem børnebyen og hjemmet.  

    God kommunikation fremmer samarbejdet og understøtter læringen. Derfor er det et af fokusområderne i Darum børneby.  

    Formål 

    Formålet med Darum børnebys kommunikationsstrategi er at fremme målrettet, åben og rettidig kommunikation mellem børneby og hjem. Kommunikationen mellem børnebyen og hjemmet skal sikre, at børnebyen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling og det fællesskab det skal ske i. 

     

     Mål 

    • At kommunikationen mellem børneby og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben og respektfuld. 
    • At alle forældre og ansatte kender børnebyens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer. 
    • At det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns hverdag i børnebyen. 
    • At børnebyen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.  

     

    Med baggrund i ovenstående og som en del af børnebyens kommunikationsstrategi har bestyrelsen opstillet en række gensidige forventninger til alle parter: 

    • En gode tone baseret på tillid og respekt. 
    • Fælles ansvar for den gode kommunikation. 
    • Åben kommunikation med barnet i centrum. 
    • Ordentlighed, tydelighed og ærlig kommunikation skaber gode og tillidsfulde relationer. 

     

    Børnebyens ansvar i at sikre den gode kommunikation: 

    • Børnebyen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer samt hvilke træffetider, de enkelte ansatte har (hverdage mellem 8.00-16.00). 
    • Børnebyen informerer så hurtigt som muligt et barns forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær. 
    • Børnebyen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som muligt med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter. 
    • Børnebyen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene. 
    • Børnebyens personale svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene - som hovedregel indenfor 2 arbejdsdage. 

     

    Forældrenes ansvar i at sikre den gode kommunikation: 

    • Forældrene kontakter børnebyens personale inden for deres træffetider (mellem kl. 8.00- 16.00). 
    • Forældrene holder sig orienteret om barnets dagligdag i børnebyen via AULA mindst to gange om ugen. 
    • Forældrene skal som udgangspunkt orientere børnebyen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens dagligdag i børnebyen. 
    • Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns dagligdag i børnebyen, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene som udgangspunkt henvendelse til børnebyens ledelse. 
    • Forældrene retter som udgangspunkt henvendelse til børnebyens ledelse, såfremt de oplever, at principper, værdiregelsæt, antimobbestrategi og ordensregler, som er fastsat i samarbejde med bestyrelsen ikke efterleves.  
    • Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten. Relevante personaler i børnebyen bør inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten. 

     

     

    Som udgangspunkt foregår kommunikationen mellem børnebyen og hjem via AULA. 

     

    AULA anvendes til: 

    • Korte beskeder. 
    • Anmodning om telefonisk kontakt eller et møde. 
    • Sygemelding via MU Fravær 
    • Anmodning om fritagelsen fra undervisning via MU Fravær (højst to dage egen lærer, ved flere dage gennem børnebyens ledelse). 
    • Tilmeldinger til f.eks. skole/hjemsamtaler, ture ud af huset. 
    • Billedgallerier 

     

    På AULA finder du/I desuden: 

    • Information fra børneby til hjem. 
    • Ugeplaner/dagbøger. 
    • Telefonnumre til børnebyens ansatte. 

     

    Samtaler/møder er til: 

    • Information (forældremøder mv). 
    • Handleplaner. 
    • Konfliktløsning. 

     

    Hjemmesiden: www.darumboerneby.dk er til: 

     

    • Generel information om børnebyen. 
    • Information til alle fra børnebyens ledelse og bestyrelsen. 

     

     

     

    Øvrige oplysninger:  

    I skal, som forældre vide, at skolen altid er åben for dialog og samarbejde omkring jeres barn. Børnebyens principper, strategier og politikker kan findes på børnebyens hjemmeside. Det, som ikke befinder sig under vores børneby, så gælder kommunens strategier.  

     

    De næste skridt: 

    • Skolelederen formidler strategien til forældre, elever og medarbejdere. 
    • Skolelederen implementerer strategien efter drøftelse med skolebestyrelsen. 
    • Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan børnebyen efterlever strategien. 

     

    Strategien ligger i forlængelse af såvel børnebyens fundament og værdisæt og børnebyens øvrige politikker og strategier, som af kommunens mål og rammer samt folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 2, stk. 3 at: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.  

     

    Strategien er udarbejdet i 2014, og revideret i 26.11.2025 af bestyrelsen i Darum børneby i samarbejde med ledelse og personale. 

    Strategien evalueres løbende af bestyrelsen. 

     

     

    Kostpolitik

    Gældende for Bistadet, SFO, Skole og Klub
     
    I Darum Børneby ser vi sunde madvaner som en vigtig del af børns trivsel, udvikling og fællesskab. Vores kostpolitik er tilpasset børnenes alder og det pædagogiske indhold i hver enhed, men hviler på fælles værdier om sundhed, respekt og lige muligheder for alle børn.
     
    Bistadet
    • Ved fødselsdage og andre individuelle begivenheder er det barnet og fællesskabet, der er i fokus – ikke mad eller gaver.
    • Vi fejrer barnet med en gave, som børnehaven har lavet i samarbejde med barnet.
    • Der uddeles ikke mad eller ting i børnehaven – hverken af børn eller medarbejdere.
    • Dette sikrer, at ingen børn oplever at blive ekskluderet pga. allergier og kosthensyn.
    • Når børnehaven holder arrangementer, hvor der indgår mad, tages der altid hensyn til allergi og religion, så alle børn kan deltage på lige fod.
     
    SFO
    • I SFO’en kan der forekomme sukkerholdige fødevarer i forbindelse med særlige lejligheder og begivenheder.
    • I SFO’en tilbydes der hver dag frugt og grønt med tilbehør samt vand.
     
    Skole
    • I skoletiden ønsker vi at støtte op om gode og nærende madvaner.
    • Ved fødselsdage og særlige mærkedage kan der dog laves undtagelser.
    • Vi anbefaler fortsat, at disse lejligheder holdes enkle og inkluderende for alle.
    • Undervisningen støtter op om børns viden om sundhed, ernæring og ansvarlige madvaner.
     
    Klub
    • Klubbens karakter som et frivilligt, selvbetalt fritidstilbud giver mulighed for mere fleksibilitet i forhold til mad og drikke.
    • Der kan i klubben forekomme usunde fødevarer som fx sodavand, slik eller popcorn, samt retter ift. aftensmad.
    • Vi har dog fortsat et pædagogisk fokus på sundhed, og inddrager børnene i at lære om og tilberede sunde alternativer.
    • Der arbejdes med at skabe balancerede madvaner, hvor der både er plads til hygge og refleksion over kost.
     
    Fælles værdier i hele Darum Børneby
    • Vi ønsker at fremme gode madvaner, trivsel og fællesskab i alle spisesituationer.
    • Vi værner om, at alle børn føler sig inkluderet, og vi tager hensyn til både allergier, religiøse og kulturelle forskelle i samarbejde med forældre.
    • Vi forventer et godt samarbejde med forældrene og opbakning til de retningslinjer, der gælder i de enkelte afdelinger.
     
     
    Vedtaget i bestyrelsen 01.09.2025

    Mobil- og skærmpolitik

    Mobil- og skærmpolitik for Darum Børneby (Skole, SFO, Bistadet og Klub)

     

    Formål

    Formålet med politikken er at fremme trivsel, nærvær og læring for alle børn og unge i Darum Børneby. Politikken skal sikre, at skærme og mobiltelefoner anvendes med omtanke og pædagogisk formål, så de styrker det sociale fællesskab – ikke svækker det.


    Overordnede principper

    1. Børns sociale fællesskab kommer først – Skærmbrug må ikke stå i vejen for nærvær og relationer.
    2. Digital dannelse – Vi arbejder aktivt med at lære børn og unge at håndtere skærme og mobiltelefoner ansvarligt.
    3. Skærmbrug skal være meningsfuldt og styret af de voksne – Ikke præget af tilfældig brug.

    Skole (0.-6. klasse)

    • Mobiltelefoner/Smartwatches må ikke benyttes i skoletiden og skal afleveres i klassens mobillås/telefonkasse ved skoledagens start.
    • Der kan gives tilladelse til brug af mobil og skærm i undervisningen efter lærerens anvisning.
    • Brug af skærme (PC/tablets) sker udelukkende med fagligt/socialt formål og efter lærerens instruktion.
    • Mobiltelefoner må først tages frem igen efter skoletid.
    • De ansatte skal selvfølgelig være gode rollemodeller ift. brugen af enheder, når man er sammen med børnene.

     SFO

    • Mobiltelefoner/Smartwatches må ikke bruges i SFO-tiden, medmindre der er særlige aftaler med forældre og personale.
    • Vi prioriterer bevægelse, leg og fællesskab – derfor skal skærmbrug være undtagelsen, ikke reglen.
    • Skærmaktiviteter kan benyttes i korte pædagogisk styrede forløb (f.eks. stop-motion film eller fælles spil).
    • De ansatte skal selvfølgelig være gode rollemodeller ift. brugen af enheder, når man er sammen med børnene.

    Bistadet

    • Bistadet har børnebyens yngste børn, og vi mener ikke børnene på dette tidspunkt har mobil eller skærm med i børnehaven.
    • De ansatte skal selvfølgelig være gode rollemodeller ift. brugen af enheder, når man er sammen med børnene.
    • Der er mobilfri zone for de voksne, når man afleverer og henter børn.

    Klub

    • Klubben er et frivilligt fritidstilbud, og derfor er der mere fleksibilitet ift. mobil- og skærmbrug.
    • Dog gælder følgende:
      • Der opfordres til skærmfrie zoner og tidspunkter, f.eks. under måltider og fællesaktiviteter.
      • Mobiltelefoner/Smartwatches må ikke bruges i KLUB-tid, medmindre der er særlige aftaler med forældre og personale.
      • Personalet kan indføre skærm-pauseperioder for at fremme samvær og aktiviteter.
      • Klubben vejleder de unge i reflekteret og ansvarlig skærmbrug, herunder digital etik og samvær.
    • De ansatte skal selvfølgelig være gode rollemodeller ift. brugen af enheder, når man er sammen med klubbens børn.

    Forældreinddragelse

    • Forældre orienteres om politikken ved skolestart og i forbindelse med samtaler.
    • Vi samarbejder med hjemmet om barnets skærmvaner og digitale trivsel.
    • Som børneby vil personalet gerne være en god katalysator for brug af elektroniske enheder.

    Evaluering og opfølgning

    • Politikken revideres én gang årligt med inddragelse af elever, bestyrelse og personale.
    • Eventuelle justeringer besluttes af ledelsen i samarbejde med bestyrelsen.

    Ordblindeindsats

    Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune

    Esbjergs Kommunes ”Ramme for ordblindeindsats” beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.

    Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

    De grundlæggende værdier i ”Ramme for ordblindeindsats” bygger på Esbjerg Kommunes børne- og ungesyn, der er fastsat i Børn & Ungepolitikken.

    ”Den internationale dysleksiforening (International Dyslexia Association, IDA) definerer ordblindhed på følgende måde:

    ”Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk grundlag. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdighed og færdighed i at udnytte skriftens alfabetiske princip (lydprincip). Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden” (The International Dyslexia Association, Ordblindhed i grundskolen, Ministeriet for børn, undervisning go ligestilling, side 20)

    Jo før problemerne erkendes og opdages, desto bedre resultater kan der opnås. Selv om det er sværere for ordblinde at lære at læse, så kan det lykkes, men det kræver en væsentlig større indsats og mere støtte.

    Ordlindevanskeligheder eller dysleksi findes hos alle typer af børn, og for det enkelte barn er det en udfordring, der er til stede i alle skolens fag. Derfor skal skolens indsats også være målrettet alle fag, og den kompenserende indsats, der skal iværksættes, skal løftes af alle undervisere, der er omkring eleven. Skolen skal have en særlig opmærksomhed på, at manglende trivsel hos en elev kan være tegn på faglige udfordringer, der skyldes ordblindevanskeligheder.

    Skolen skal udvise en særlig opmærksomhed på, hvorledes der kan arbejdes med læseunderstøttende it-programmer, og at elever med dysleksi generelt har behov for at kunne tilgå tekster digitalt – dette skal den enkelte underviser tage hensyn til i undervisningens tilrettelæggelse.

    Hver enkelt skole skal ud fra nedenstående oversigt lave en plan for skolens ordblindeindsats. Planen skal ligge offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside. I planen skal det fremgå, hvorledes skolen arbejder med IT- understøttende redskaber og sikrer, at ordblindeindsatsen sker i alle fag. Planen revideres en gang årligt i forbindelse med skoleårets start.

    Tidspunkt

    Opgave

    Faglige opmærksomheds-punkter   

     

    I Darum Børneby betyder det, at…. (indsats/ansvarlig)

    Skolestart

    Overlevering fra dagtilbud til skole

    Indsats tilrettelægges ud fra dagtilbuds handleplan i Hjernen og hjertet

     

     

    Forsinket sprogudvikling

    Forsinket taleudvikling

    Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger.

    Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter fx strømpe, længst.

    Barnet har vanskeligt ved at benævne ord.

    Vanskeligheder ved at rime og remse, huske sangtekster og følge længere beskeder.

    Barnet viser ringe interesse for bøger og bogstaver fx i eget navn.

    Ordblindhed eller læsevanskeligheder i familien

     

    Følgende aktiviteter og redskaber anvendes:

    • Der er sprogvisitter mellem pædagoger i børnehaven og 0. kl.
    • Tæt samarbejde med talepædagog.
    • ”Hop om bord med lyd og ord” er obligatorisk uv-materiale i 0. kl.
    • Motorisk screening (MUGI) i førskolen – motorikundervisning af børn med motorisk udfordringer.

    Test og dokumentation:

    • ”Sproglig udvikling”, Hogrefe
    • ”Sprogvurdering”, DPF
    • Der indskrives i Hjernen og Hjertet

     

    0.– 1. klasse

    Obligatorisk sprogvurdering

    Senest september 0. kl

     

    Ministeriets sprogvurdering modul i Hjernen og hjertet

     

    Handleplan for elever i risiko, Hjernen og hjertet.

     

    PLM med elevens lærere, hvor sprogvurderingen indgår

     

     

     

     

    Ordblindhed i familien

    Vanskeligheder med at:

    - rime (at forstå at to ord er i lydfamilie med hinanden selvom de ikke ligner hinanden i betydning (fx måtte, potte)

    - huske bogstaver og tal

    Forsinket ekspressivt sprog.

    - opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord. Fx hvordan ordet lur vil lyde, hvis man fjerner det første l

    - huske ord.

    - lære alfabetet og oversætte bogstavet til lyd og bogstavfølger til ord.

    - genkende (hurtigt) hyppige ord i læsning og med stavning

    Svært ved at huske navnene på retninger (højre, venstre) og abstrakte begreber som ugedage og måneders navne.

    LUS (læseudviklingsskema) efter behov

     

     

    Slutning af 0. klasse/starten af 1. klasse, midten af 1. klasse eller slutningen af 1. klasse.

    Risikotest for ordblindhed

    Testen er individuel og skal teste alle elever i en klasse med første trin jf. politisk beslutning.

     

    Elever med lav score på første trin, testes også på andet trin. Elever med lav score på andet trin, testes også på tredje trin.

     

    Alle elever skal testes i 0./1. klasse. Testene som udføres senere kan gennemføres blandt andet på baggrund af:

     

    • Lav score på de traditionelle test/screeningsredskaber af bogstavkendskab.
    • Fonologisk opmærksomhed og tidlige læsefærdigheder, som nogle skoler allerede anvender.
    • Dansklærerens observationer af elevernes vanskeligheder med den læseforberedende undervisning i bogstaver og lyde og/eller selve den tidlige læseundervisning.

     

    Risikotest for ordblinde i Hjernen og Hjertet i slutningen af 0. klasse, midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse.

     

    Vi tester alle elever i Darum Børneby ud fra ovenstående, og ikke blot elever, som er under mistanke.

     

     

    Slutning af 2. kl. eller start 3. kl.

     

    DVO-screening

    DVO - screening af alle.

    For elever i risiko laves individuel DVO-test.

    Handleplan i Hjernen og hjertet

     

    Faglige udfordringer

    Manglende børnestavning

    Usikker lyd-bogstav

    Vanskeligheder med at stave

    Læser meget langsomt og upræcist

    Følgende aktiviteter og redskaber anvendes:

    • Læseløft efter behov
    • Tæt samarbejde med talepædagog
    • Alle elever introduceres til App-writer
    • VAKS-kurser efter behov
    • Supplerende læseundervisning

     

     

    Test og dokumentation:

    • ”skriftsproglig udvikling”, Hogrefe (har erstattet den nationale test under frisættelsen)
    • DVO i august i 3. kl. – der etableres læseløft for svage læsere efterfølgende (hvis ikke den er udarbejdet i slutningen af 2. klasse)
    • LUS
    •  
    • Der indskrives i Hjernen og Hjertet

    3. klasse (slutningen)

    National ordblindetest

     

    På de elever der har vist tidlige risikotegn, og har modtaget særligt tilrettelagt forløb i indskolingen.

    Testen tages tidligst i slutningen af 3. kl.

    Testperioden er i henhold til standardisering marts – juni

     

    Handleplan i Hjernen og Hjertet

     

    Fortsat faglige udfordringer -

    usikker afkodning og vanskeligheder med alderssvarende skriftsprog.

    Vanskeligheder med at:

    - formulere sig skriftligt.

    - tilegne sig fremmedsprog.

    Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer.

    På baggrund af ovenstående indsatser i 0.-3. kl. og efter individuel vurdering af eleverne i 3. kl. laves der ordblindetest.

    I tilfælde af ordblindhed tilbydes ordblinde pitstop af Esbjerg kommune

    Handleplan i Hjernen og Hjertet

     

    4-6 kl.

    Opfølgning på Nationale test

    Afdækning af om der er tale om ordblindhed for de elever der ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 4. og 6. årgang i kategorierne ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation.

    Der kan anbefales en individuel afdækning passende for alderstrinnet.

    Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest.

    Handleplan i Hjernen og Hjertet

    Fra mellemtrinnet og frem forventes det at eleverne i folkeskolen kan tilegne sig viden via læsning.

    Børn med ordblindhed bliver udfordret i særlig grad af dette spring i omgivelsernes forventning til læsefærdighed, ligesom de igen bliver udfordret ved skift i uddannelsesniveau. Derfor kan ordblindheden vise sig relativt sent eller man kan få vanskelighederne ”igen”.

    Kendetegnende er typisk stavevanskeligheder, højt tidsforbrug i læsning, som medfører manglende læseforståelse samt vanskeligheder med at lære fremmedsprog.

     

     

     

    Vi er frisatte for obligatorisk af anvende Nationale Test under Velfærdsforsøget.

    4. – 6. klasse

    Faglige opmærksomhedspunkter

    Fra mellemtrinnet og frem forventes det at eleverne i folkeskolen kan tilegne sig viden via læsning.

    Børn med ordblindhed bliver udfordret i særlig grad af dette spring i omgivelsernes forventning til læsefærdighed, ligesom de igen bliver udfordret ved skift i uddannelsesniveau. Derfor kan ordblindheden vise sig relativt sent eller man kan få vanskelighederne ”igen”.

    Kendetegnende er typisk stavevanskeligheder, højt tidsforbrug i læsning, som medfører manglende læseforståelse samt vanskeligheder med at lære fremmedsprog.

     

     

    Følgende aktiviteter og redskaber anvendes:

    • Individuelle forløb ift. specifikke vanskeligheder
    • VAKS
    • Supplerende læseundervisning
    • IT-støtte med App-writer
    • Klassekonference v. dansklærer og læseresurse
    • NOTA.dk

    I tilfælde af ordblindhed tilbydes ordblinde pitstop af Esbjerg kommune

    Test og dokumentation:

    • ”Skriftsproglig udvikling”, Hogrefe
    •  
    •  
    • LUS

    Handleplan udarbejdes i Hjernen og Hjertet

     

     

    Revideret august/september 2023 af Tanja Gotsæd Olsen, læsevejleder og Henrik Fribæk, skoleleder Darum Børneby

    Baseret på de 8 elementer i Darum Børnebys fundament er følgende trivsels- og ordensregler et fælles ansvar, som er formuleret af Børnebyens bestyrelse og personale.

     

    ORDENSREGLER:

    • Der er plads til alle, men ikke al opførsel.
    • Der er fokus på fællesskabet med plads til det enkelte barn/voksne.
    • Vi taler pænt og i en ordentlig tone – til og med og om hinanden – god kommunikation er et fælles ansvar (se kommunikationsstrategi på hjemmesiden).
    • Vi har respekt for andre og behandler hinanden med værdighed.
    • Vi værner om vores omgivelser og passer godt på alt.
    • Det er de voksne både i Børnebyen og hjemmet, der tager ansvar og viser retning.

     

    Ved brud på det fælles regelsæt:

     

    1. Vi undersøger og kortlægger hændelsen.
    2. Gennem dialog med involverede parter afklares forløb og sammenhænge til brug for beslutninger om næste skridt.
    3. Beslutninger tages på baggrund af pkt. 1+2:
    • Forældrene kontaktes altid personligt.
    • Elever/børn involveres altid, sammen med forældrene.
    • Der kan herudover blive tale om sanktioner, der enten fungerer midlertidigt for at bringe ro på situationen eller om længerevarende indsatser med henblik på at sikre et bæredygtigt perspektiv i elevernes udvikling og læringsmiljø.

     

    LINK til UVM: Fremme af god orden i folkeskolen

    https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/laeringsmiljoe/ro-og-klasseledelse/fremme-af-god-orden-i-folkeskolen/

     

    Værdisæt (8 grundsten i Darum Børneby)

    Vedtaget i skolebestyrelsen

    02.03.2026

     

    Princip for dialog og information til hjemmet om elevens udbytte af undervisningen

    Formål:

    Vi vil sikre, at I som forældre løbende ved, hvordan jeres barn har det og udvikler sig i skolen – både fagligt og socialt.

    Samtidig skal I have mulighed for at støtte jeres barn derhjemme.

    Hvad er målet?

    • At I som forældre får klar og forståelig information om jeres barns udvikling
    • Vi samarbejder om at forebygge og løse udfordringer i tide
    • Skole-hjem-samtaler er en god og tryg dialog om jeres barn
    • Barn, forældre og skole arbejder sammen om barnets udvikling

    Sådan gør vi i skolen

    • I får løbende besked om, hvordan jeres barn klarer sig
    • Vi fortæller, hvordan I kan hjælpe jeres barn derhjemme
    • Vi bruger meddelelsesbogen til at:
      • sætte mål for jeres barn
      • følge op på udvikling
      • lave aftaler mellem skole og hjem
    • Meddelelsesbogen bliver:
      • opdateret løbende
      • klar inden skole-hjem-samtaler
      • justeret efter samtalerne
    • Jeres barn bliver inddraget i arbejdet med mål og udvikling

    Hvad forventer vi af jer som forældre

    • I taler med jeres barn om skole, mål og trivsel
    • I hjælper med at følge op på de aftaler, vi laver sammen
    • I holder jer opdateret i meddelelsesbogen

    Vedtaget i bestyrelsen 23.04.2026

    Princip for Timefordeling/Skoledagens organisering

    Formål:
    Vi vil skabe en skoledag, hvor børn trives, lærer og udvikler sig – både fagligt og som mennesker.

    Det betyder, at skoledagen skal indeholde:

    • undervisning
    • tid til fordybelse
    • bevægelse
    • sociale fællesskaber

    Vi ser læring som mere end fag – det handler også om at kunne samarbejde, være en god ven og have det godt i skolen.

    Gældende for:
    Alle klasser i Darum Børneby.

    Sådan arbejder vi med det

    Skoledagen planlægges, så der er en god balance mellem:

    • faglig undervisning
    • pauser og bevægelse
    • fælles aktiviteter

    Skoledagens længde

    Indskoling: kl. 08:00 – 12:45 (nogle dage til 13:30)

    Mellemtrin: kl. 08:00 – 13:30 (nogle dage til 14:15)

    Det lægger vi vægt på

    • Få voksne omkring klassen

    Vi forsøger, at der ikke er for mange forskellige lærere i en klasse, så børnene oplever tryghed og genkendelighed.

    • En fast voksen i de yngste klasser

    I børnehaveklassen er der en gennemgående voksen, som børnene kender godt.

    • Faglig kvalitet

    Lærerne vælges ud fra deres faglige kompetencer.

    • Forskellighed blandt voksne

    Vi tilstræber, at børn møder både mandlige og kvindelige lærere.

    • Samarbejde på tværs

    Undervisningen planlægges, så fag og aktiviteter hænger sammen.

    • Tæt samarbejde mellem voksne

    Lærere, pædagoger og ledelse arbejder sammen om at skabe den bedste skoledag.

    • Information til hjemmet

    I får besked om, hvem der er tilknyttet jeres barns klasse inden sommerferien.

    Vedtaget i bestyrelsen 23.04.2026

    Samarbejde mellem Darum IF og Darum Børneby

    Darum Børneby spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet. Den åbne skole styrkes ved såvel at drage nytte af lokalsamfundet som i aktiv samarbejde med lokale både idræts- og kulturforeninger. Dette gælder særligt Darum Idrætsforening.

    Formål:
    At skabe et konstruktivt og værdiskabende samarbejde mellem Darum IF og Darum Børneby til glæde for lokalområdets børn og med henblik på at gavne læring og trivsel.

    Mål:
    DB og DIF samarbejder om at skabe en rød tråd i de arrangementer fra enten DB eller DIF, hvor det er naturligt at inddrage den anden part. Inddragelsen skal give børnene en oplevelse af, at læring og trivsel foregår i mange sammenhænge og at det i disse tilfælde blandt andet omhandler sundhed.

    Aftaler:
    DB har ansvaret for årligt i første kvartal at invitere til samarbejdsmøde med DIF, hvor Darum Børnebys årshjul gennemgås og det aftales, hvem der er tovholder på de vedtagne aftaler.
    Bestyrelsen for DB følger op hvert år i april på, hvilke aftaler der er indgået med DIF og evaluerer efter arrangementer/anderledes dage på både proces, indhold og afvikling.
    Som del af denne aftale indgår samarbejde omkring arrangementerne ”Idræt til du segner” og ”Darum Børneby Dag” på tværs af afdelinger.

    Skoleudviklingssamtale

    Herunder finder du referatet af vores skoleudviklingssamtale:

    SUS Referat 2026