Skal du afholde et event?
Uanset om du planlægger en koncert, et marked, en sportsbegivenhed eller noget helt fjerde, guider vi dig med 3 trin gennem hele processen - fra de spæde planlægningsbeskrivelser til, hvordan du lejer en lokation og ikke mindst får styr på de nødvendige tilladelser.
Hvad koster det at leje et kommunalt område?
Esbjerg Kommune opkræver markedsleje ved brug af offentlige områder til arrangementer, hvor det kræves i henhold til reglerne i kommunalfuldmagten.
Herunder kan du se, hvordan arrangementer typisk kategoriseres:
Type 1: Kommercielle arrangementer - markedsleje opkræves
Disse arrangementer har til formål at skabe økonomisk gevinst. Det kan for eksempel være:
- Events, hvor der er økonomisk udbytte for fek.s. investorer
- Stader og markeder med erhvervsmæssigt formål
- Arrangementer med entré, hvor formålet er kommercielt
Type 2: Ikke-kommercielle arrangementer - gratis
Her stilles arealet gratis til rådighed. Det gælder for:
- Åbne arrangementer uden indtægter, deltagerbetaling, entré, reklameindtægter eller salg
- Amatørarrangementer, som er støtteberettigede, f.eks. kultur- eller idrætsforeninger på amatørbasis.
- Non-profit arrangementer, hvor hele overskuddet går til velgørende formål eller aktiviteter, kommunen selv kan støtte – f.eks. lokale sportsfester eller byfester
Type 3: Grænsetilfælde - vurderes individuelt
Disse arrangementer ligger i gråzonen og vurderes fra sag til sag. Det kan være:
- Åbne og gratis arrangementer, som har indtægter, men ikke skaber økonomisk overskud
- Ikke-erhvervsmæssige loppemarkeder og kræmmermarkeder, f.eks. små boder med brugt tøj og legetøj
Se prisblad i næste menupunkt.
Lejepriser for Type 1 og Type 3
Prisen afhænger af arrangementstype og hvor mange personer der er plads til på de enkelte arealer (kapacitet), der reserveres. Prisen gælder pr. dag – fra opstilling til aflevering.
I bookingportalen Brug Esbjerg finder du information om kapaciteten ud for de enkelte arealer (se eksempel). Det er også her, du booker arealerne.
Bemærk, at du skal oprette dig som bruger via linket til Brug Esbjerg nedenfor, for at se og booke arealerne:
Se arealoversigt med angivelse af kapacitet i Brug Esbjerg.
Se lejepriser for leje af Esbjerg Bypark og scenebygningen
Ud fra kapaciteten kan du aflæse lejeprisen for kommercielle arrangementer i nedenstående prisblad.
| Arealer med plads til (personer) | Pris pr. dag |
| Op til 499 | 500 kr. |
| 500-999 | 1.000 kr. |
| 1000 el. flere | 4.000 kr. |
Priserne gælder for 2025 og reguleres årligt med nettoprisindekset hvert år pr. oktober gældende for det følgende år.
Sådan anmelder du dit event til Esbjerg Kommune
- Gå til www.bygogmiljoe.dk.
- Vælg "Start nyt projekt" og log ind med dit MitID.
- Udfyld formularen.
- Når du på kortet har udpeget og valgt et sted til dit arrangement, skal du vælge ansøgningstype.
- Tryk på "Andre byggearbejder" og herunder vælg "Midlertidig camping og salgsområder".
- Gennemfør herefter ansøgningen.
Lokationer, der ikke findes i "Brug Esbjerg"
Esehaven i Esbjerg er en mindre plads med scene uden overdækning i midtbyen ved Hovedbiblioteket. Det er et godt område til mindre akustiske musikarrangementer og teater.
Vil du booke området, kan du sende en mail til Børn & Kulturs sekretariat.
De mange sportspladser og indendørs fritidsfaciliteter er velegnede til sportsarrangementer, byfester mv.
Vil du booke en af disse, er du velkommen til at sende en mail til fritid via booking@esbjerg.dk
Du kan også kontakte Fritid telefonisk på 76 16 18 66.
Holmen bag Bostons Gård på ca. 1.000 m2 kan du bruge til mindre arrangementer som musik, teater og gøgl. Der er mulighed for tilslutning af el, men adgangsforholdene er begrænsede. Ønsker du at booke området udenfor Esbjerg Kommunes åbningstid (08:00 - 15:30), skal du aftale det med ejeren af "Boston" på tlf. 75 42 11 55.
Den gamle slotsruin bag voldgraven er velegnet til koncerter, opvisning mv. Der er mulighed for strømtilslutning og toiletvogn.
Vil du låne området? Send en mail til bestyrelsen for Riberhus Slotsbanke
Den meget smukke og stemningsfyldte gård er velegnet til mindre koncerter. Lav en aftale med Klostergården på tlf. 75 42 05 34, hvis det er her, du ønsker at afholde dit arrangement.
Kunstmuseets have i Ribe er 5.000 m2, har springvand og masser af planter. Stedet er velegnet til koncerter, opvisning mv. og med mulighed for strømtilslutning. Du kan lave en aftale med museet på tlf. 75 42 03 62, hvis du ønsker at benytte haven til dit arrangement.