Kistegravsted i plæne med mindesten, bed og ryghæk (Novrup Kirkegård)

Kistegravsted i plæne med mindesten, bed og ryghæk tilbydes i Fovrfeld Gravlund og Novrup, dog med forskellig kantbelægning på bedet. På Novrup Kirkegård anlægges gravstedet med en kant af ølandsbrud.

    Kistegravstedet er tilsået med græs med fælles ryghæk, der danner baggrund for mindestenen.

    I Novrup er en del af gravstedet afgrænset med en hæk. Inden for hækken er det muligt at sætte et personligt præg på mindesten, anlæg og plantning. Resten af gravstedet er tilsået med græs og adskilt fra den øvrige del med en kant af ølandsfliser.

    Læs mere om kravene til gravstedets indretning og udsmykning i bestemmelserne nedenfor. 

    Pris og bestemmelser

    Du køber brugsretten til gravstedet i 20 år.
    Der er mulighed for fornyelse for min. 5 år ad gangen.

    Ved køb af gravstedet betaler du for anlæg samt græs- og hækklipning i 20 år.

    Som pårørende har du pligt til at holde gravstedet rent. Kirkegården kan efter aftale overtage renholdelsen, enten gennem en halvårlig betaling eller ved at indbetale et beløb for en flerårig periode på indtil 20 år.

    For denne gravstedstype gælder nedenstående bestemmelser:

    Anlæg

    • Gravsteder anlægges af kirkegården med ryg- og sidehække på den øverste del af gravstedet.
    • Den resterende del tilsås med græs og adskilles fra øvrige arealer med en stenkant.

    Gravsten

    • Gravstenen opstilles opretstående med et let baghæld
    • Der skal være mindst 30 cm afstand fra gravstenen til ryghækken.

    Bed og stenkant

    • Anlægning af bed og stenkant udføres af kirkegården
    • Udgiften afregnes ved erhvervelse af gravstedet.

    Græs- og hækklipning / sætninger (synk)

    • Græs- og hækklipning udføres af kirkegården. Beløbet betales ved erhvervelse eller fornyelse af brugsretten.
    • Genanlæg eller opretning af gravstedet ved sætninger/synk udføres af kirkegården.

    Beplantning

    • Beplantning på gravstedet må ikke skade hækkene, genere nabogravsteder eller være til gene for græsklipningen.

    Indretning og materialer

    • Der må ikke opstilles bænke, indgangspartier eller lignende.
    • Der må ikke lægges fliser i græsset, ud over dem kirkegården har anbragt.
    • I bedet må der ikke anvendes grus, ral eller andre jorddækningsmaterialer af lignende karakter.
    • På græsset må der ikke placeres noget, der kan skade græsset eller vanskeliggøre græsklipningen.

    ​Forbehold

    • Kirkegården forbeholder sig ret til ændringer.

    Senest opdateret: 18.09.2026

    Priseksempel på gravstedstypen
    Gravsted 4.765,00
    Gravkastning 5.023,00
    Anlæg/Ølandskant 2.540,00
    Græsklipning 4.380,00
    I alt  16.708,00

     

    Bemærk: Den angivne pris tager udgangspunkt i et ét-nummeret gravsted. Prisen er dermed vejledende og tillæg for ekstra ydelser kan forekomme. For endelig pris, kontakt venligst Kirkegårdskontoret.