Urnegrav i plæne med mindesten og bed

Du kan vælge et urnegravsted i plæne med mindesten og bed på kirkegårdene i Fovrfeld Gravlund, Gormsgade og Jerne.

    Urnegravstederne i plænen indrammes af en brostenskant, enten inde ved stenen eller så der dannes et bed foran stenen. Bedet kan tilplantes med årstidens blomster og pyntes med gran til jul.

    Denne gravstedstype tilbydes enten med eller uden en fælles ryghæk som baggrund for mindestenen.

    I Gormsgade tilbydes gravstedstypen med ryghæg bag mindestenen.   
    På kirkegårdene i Jerne og Fovrfeld Gravlund tilbydes gravstedstypen uden ryghæk. 

    Der er plads til 4 urner i gravstedet.

    Pris og bestemmelser

    Du erhverver gravstedet i 10 år.
    Der er mulighed for fornyelse for min. 5 år ad gangen.

    Ved køb af gravsted betaler du for græsklipning og vedligeholdelse i 10 år samt opretning, hvis graven synker.

    Kirkegården sørger for vedligeholdelse af gravstederne. Du kan vælge selv at sætte planter i bedet og foretage grandækning, eller lade kirkegården sørge for det mod betaling. 

    Anlæg af gravsted

    • Gravsteder anlægges af kirkegården med græs og et bed indrammet af en stenkant.
    • I visse afdelinger kan der forekomme ryghæk.

    Gravsten og afstande

    • Gravstenen opstilles opretstående, med et let baghæld.
    • Ved gravsteder med ryghæk skal der være mindst 30 cm afstand mellem gravsten, anlæg og planter og ryghækken.
    • Arealet mellem gravsten og hæk tilhører og vedligeholdes af kirkegården.
    • Genstande, der placeres i dette område, vil blive fjernet.

    Anlægning af bed og stenkant

    • Anlæg af bed og stenkant udføres af kirkegården.
    • Udgiften betales ved erhvervelse af gravstedet.

    Vedligeholdelse

    • Græsfladen, bedet, stenkanten og eventuel hæk vedligeholdes af kirkegården.
    • Beløbet indbetales ved erhvervelse eller fornyelse af brugsretten til gravstedet.
    • Opretning af gravstedet ved sætninger/synk udføres af kirkegården.
    • Bemærk: dette omfatter ikke udgifter til planter og blomster

    Indretning og materialer

    • Der må ikke opstilles bænke, indgangspartier eller lignende.
    • Der må ikke lægges fliser på græsset, ud over dem kirkegården har anbragt.
    • I bedet må der ikke anvendes grus, ral eller andre jorddækningsmaterialer, og der må ikke plantes hæk i bedet.
    • På græsset må der ikke lægges genstande, som kan skade græsset eller vanskeliggøre græsklipningen.
       
    •  Kirkegårdene forbeholder sig i øvrigt ret til ændringer.

    Senest opdateret: 26.03.2026

    Priseksempel på gravstedstypen
    Gravsted 1.894,00
    Kremation 3.735,00
    Gravkastning 827,00
    Anlæg 2.905,00
    Græsslåning/vedligehold 8.812,50
    I alt  18.173,50

    (Ekskl. leje af kapel kr. 1.050,00) 

    Bemærk: Den angivne pris tager udgangspunkt i et ét-nummeret gravsted. Prisen er dermed vejledende og tillæg for ekstra ydelser kan forekomme. For endelig pris, kontakt venligst Kirkegårdskontoret.