Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder fredningsperiode og mispryd? Få forklaringen på de mange udtryk og svar på praktiske spørgsmål nedenfor. Finder du ikke svar på dit spørgsmål på listen over ofte stillede spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

    Hvad betyder det?

    Fredningsperioden er den tid, hvor et gravsted ikke kan nedlægges.

    Fredningsperioden for en kiste er 20 år og 10 år for en urne.

    Gravkastning betyder, at man sænker kisten i graven. Efter gravkastning bliver hullet dækket til.

    Du kan købe et individuelt kiste- eller urnegravsted på forhånd, dog ikke et fælles urnegravsted i plæne (de ukendtes grav). Kistegravsteder købes for 20 år og urnegravsteder købes for 10 år.

    Du modtager en aftale om købet, et såkaldt gravstedsbrev. 

    At sløjfe et gravsted betyder, at vi rydder gravstedet og sår græs på arealet. Den afdøde bliver ikke fjernet fra gravstedet, og gravstedet sælges ikke før fredningsperioden er udløbet. Gravstenen bliver sat i depot indtil den er blevet vurderet. Såfremt gravstenen ikke vurderes som bevaringsværdig, kan pårørende efter aftale afhente den på kirkegården, alternativt bliver stenen destrueret.  

    Du har selv pligt til at vedligeholde et traditionelt kistegravsted eller kistegravsted med opretstående sten. Bliver det ikke holdt, vokser det til med ukrudt og bliver til mispryd. Når vi konstaterer mispryd, tilbyder vi samtidig at stå for vedligeholdelsen af gravstedet mod betaling. Modtager vi ikke et svar, bliver gravstedet  sløjfet.

    Om køb/fornyelse af gravsteder

    Nej, det er ikke muligt at foretage betaling på kirkegårdskontoret. Du kan betale regningen i banken, via netbank eller i nærmeste Borgerservice.

    Ja, du har mulighed for at købe et gravsted på samme betingelser som kommunens borgere.

    Ja, du kan forny et individuelt kiste- eller urnegravsted. Et urnegravsted i fællesplæne (de ukendtes grav)  kan ikke fornys.

    Et gravsted udløber, når fredningsperioden på henholdsvis 20 år for en kiste og 10 år for en urne, er overstået. Udløbsdatoen er altid den 31.12 i udløbsåret.

    Det er kun muligt at flytte en kiste i det tilfælde, at afdøde skal flyttes til et gravsted i eget hjemland. Du skal ansøge om flytning ved at sende en ansøgning til Ribe Stift, Korsbrødregade 7, 6760 Ribe.

    Ja, du kan ansøge om flytning af en urne ved henvendelse til Esbjerg Kirkegårdskontor på tlf. nr. 7616 1616. 

    Ja, på individuelle urnegravsteder har du mulighed for at overvære urnenedsættelsen. Du må ikke overvære urnenedsættelsen på et urnegravsted i fællesplæne (de ukendtes grav).

    Ja, det kan du. Der er en fast pris for alle for leje af kapel. Kontakt Kirkegårdskontoret for nærmere information. 

    Om anlæg/vedligeholdelse af gravsteder

    Anlæg af gravstedet efter en kistebegravelse vil normalt kunne udføres et par måneder efter højtideligheden, dog lægger vi ikke gravsteder an i grandækningsperioden, som strækker sig fra midt i oktober og til jul. I denne periode tilbyder vi at pynte gravstedet med gran eller grus, så det tager sig pænt ud. De fleste anlæg påbegyndes i april måned, hvor frosten har sluppet sit tag af jorden og vi igen kan udføre anlægsarbejder.

    Ja. Du kan lave en flerårig vedligeholdelsesaftale for hele fredningsperioden eller du kan betale halvårligt.

    Forskellen på de to typer vedligeholdelsesaftaler er, at du ved halvårlig afregning betaler løbende for de aftalte ydelser, mens du ved en flerårig aftale betaler en engangssum for en periode på 5, 10 eller 20 år. 

    En legataftale er en flerårig (min. 5 år) vedligeholdelsesaftale for kistegravsteder og nogle typer urnegravsteder. Læs mere ovenfor. 

    Hvis et gravsted er sunket, beder vi dig kontakte Esbjerg Kirkegårdskontor for nærmere aftale.  

    Ja, du kan købe ral hos kirkegården og selv lægge det på gravstedet. Du kan også købe det og betale for at få personalet på kirkegården til at lægge det på.